Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lovforslag i New York: Legaliser medicinsk cannabis til hunde og katte

I New York skal det fremover være muligt at behandle kæledyr med medicinsk cannabis. Det er omdrejningspunktet i et nyt lovforslag, der følger i kølvandet på en stigende interesse for medicinsk cannabis til kæledyr i USA.

Står det til den amerikanske politiker Amy Paulin, skal veterinærer fremover kunne behandle dyr med pot og andre cannabisprodukter.
Står det til den amerikanske politiker Amy Paulin, skal veterinærer fremover kunne behandle dyr med pot og andre cannabisprodukter.

Medicinsk cannabis har i flere år haft stor medvind i USA. Sidste år blev West Virginia den 29. amerikanske stat til at legalisere lægeordineret pot, cannabisolie og andet til medicinsk brug.

Der er dog stadig ingen stater, der har legaliseret cannabis til medicinsk brug for dyr. Men det vil demokraten Amy Paulin nu lave om på i staten New York.

»Folk elsker deres kæledyr, ligesom jeg gør, og man vil gerne have, at kæledyr kan få den samme behandling som en selv,« siger politikeren til WGRZ, en lokal Tv-kanal i byen Buffalo i New York.

Ifølge Amy Paulin er der mange kæledyr, der vil få glæde af medicinsk cannabis, da de har kroniske lidelser, som cannabisbehandling kan hjælpe på.

»Nogle dyr har lidelser, der ligner dem, vi mennesker har. Derfor giver det god mening at åbne op for, at man kan bruge de samme redskaber, når man behandler dyr, som når man behandler mennesker« siger Paulin, der selv har en ældre hund, der lider af sygdom.

Dyrlægen Susan Wylegala, der tidligere har været præsident for en organisation for veterinærmedicin i New York, oplyser, at der er en stigende interesse for medicinsk cannabis til dyr.

»De fleste dyreejere søger information og er helt sikkert på udkig efter alternative behandlinger til deres kæledyr,« siger hun til WGRZ.

Den udvikling er også blevet bemærket af websitet Answer.com, som de seneste år har haft en stigning på 65 procent i spørgsmål, der er relateret til både kæledyr og cannabis. Det skriver nyhedsmediet The Cannabist, der specialiserer sig i nyheder om cannabis.

Susan Wylegala peger dog på, at der er stadig er usikkerhed omkring, hvorvidt medicinsk cannabis har samme effekt på kæledyr som på mennesker, da der tilsyneladende ikke er forsket så meget i netop dette. Hun håber, at forskere fremover vil fokusere deres opmærksomhed på emnet.

Lovforslaget, der blev præsenteret i delstatens underhus torsdag, er baseret på et lignende forslag fra Californien, hvor der er fuld opbakning fra delstatens organisation for veterinærmedicin. Også i staten Nevada er der interesse for sådan en ordning.

Amy Paulin har siden fremsættelsen af lovforslaget fået opbakning fra Diane Savino, som er valgt ind i New Yorks overhus. Til at starte med var Diane Savino forbløffet over forslaget, men valgte senere at erklære sin støtte til idéen.

»Så længe kæledyrene ikke ryger det, har jeg det fint med forslaget,« siger delstatspolitikeren til Daily News New York.

Hvis Amy Paulins forslag stemmes igennem, vil legaliseringen gælde for alle dyr, der behandles af dyrlæger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.