Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lomborg: Indsats mod rygere bremser global opvarmning

Frygten for klimakatastrofer kan måske afblæses. Det pludselige fald i antallet af rygere har gavnet miljøet i uventet grad. Klimaministeriet tager nu initiativ til national afvænningshjælp.

OBS: Dette var Berlingskes aprilsnar i 2008

Rygning er som bekendt farligt. Men tobakken har også indvirket negativt på klimaet – det viser en hidtil hemmeligholdt rapport fra Bjørn Lomborg til FN’s klimapanel. Faktisk hører cigaretterne til verdens helt store syndere. Og da antallet af rygere i øjeblikket falder dramatisk, kan de alene redde polerne fra afsmeltning.

Under en konference ved midnat amerikansk tid løftede lederen af FN’s klimapanel (IPCC) sløret for dele af rapportens indhold. Og ikke overraskende var han yderst positivt indstillet.

»Det her kommer som en overraskelse for os alle. Indtil nu har ikke én eneste forsker taget tobakken i betragtning,« sagde han blandt andet. »Men hvordan vi end regner på det, har Bjørn tilsyneladende ret. Eksrygerne er godt på vej til at redde verden.«

IPCC har altid været kendt for en vis konservatisme og rykker kun sjældent ud med bål og brand. Klimapanelet modtog Nobels Fredspris sidste år – i øvrigt til deling med USA’s tidligere vicepræsident, Al Gore. Lomborg selv udtrykker »stor lettelse« over den nye åbenhed om tallene og vil fremlægge alle detaljer på det klimatopmøde, København skal være vært for næste år.

En pakke mindre
Berlingske Tidende er kommet i besiddelse af rapportens sammendrag:

»Regnestykket er enkelt,« skriver Bjørn Lomborg bl.a.. »Fra hver cigaret udledes der ca. ti gram CO2. Hvis bare én mia. mennesker ryger en pakke mindre om dagen end ventet, svarer det til knap 80 mio. tons mindre CO2 hvert eneste år.«

Det er et meget stort tal, Lomborg har regnet sig frem til. For eksempel udspyr verdens samlede vulkaner omkring dobbelt så meget CO2 – og netop vulkaner anses for at være en atmosfærens allerstørste enkeltfjende i henseende til drivhusgasser. Hvis man samtidig indregner faktorer som tobaksindustriens forbrug af fossile brændstoffer og den rutinemæssige afbrænding af planternes stubbe hvert efterår, bliver tallet endnu højere.

Opbakning fra minister
Tallene har også sat klimaminister Connie Hedegaard på den anden ende. Som leder af det kommende klimatopmøde har hun store muligheder for at sætte en dagsorden. Og her kommer Lomborgs regnestykke som kaldet.

»Alt det med klimaet har altid været så uhåndterligt. Vi skal føle os skyldige i en masse ting, vi ellers har været stolte af – rigdom og industriel udvikling og så videre. Og hvilke lande kan alligevel holde alle de hensigtserklæringer?« siger hun til Berlingske Tidende.

»Men nu kan vi pludselig gøre en virkelig forskel. Vi kan sige til rygerne, at nu nytter det for alvor med plastrene og det dyre tyggegummi. Og jeg kan personligt sige til (finansminister, red.) Lars Løkke, at nu kan du godt droppe de smøger. Ellers bringer du hele verden i fare!«

Som konsekvens vil klimaministeren og Sundhedsministeriet have udviklet et nyt afvænningskoncept med bl.a. hypnose og daglige injektioner – og topmødets internationale deltagere vil være de første, der prøver pakken.

»Det er en stor dag,« smiler Connie Hedegaard. »Ikke kun for verdens fremtid, men også for dansk forskning.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.