Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lokaltog er kørt af skinnerne med otte passagerer

Et lokaltog er kørt af skinnerne mellem Slagelse og Tølløse. Ingen af de otte passagerer er kommet til skade.

Et lokaltog med otte passagerer om bord er fredag formiddag kørt af skinnerne ved Ruds Vedby station.

Uheldet er sket på lokaltogsstrækningen Tølløsebanen mellem Slagelse og Tølløse.

Det skriver TV Øst.

Ingen kom noget til ved afsporingen, hvor der dog ifølge øjenvidner er sket skade på både tog og skinner. Blandt andet er en skinne blevet revet i stykker ved afsporingen.

Toget står nu i en vinkel hen over flere forskellige spor.

Havarikommissionen er efter uheldet blevet tilkaldt og undersøger nu hændelsen.

- Vi er på stedet lige nu og foretager en indledende undersøgelse. Vi hæfter os ved, at der ikke er sket personskade, siger havariundersøger Bo Hanning til TV Øst.

Uheldet er sket, da toget skulle til at køre ind på Ruds Vedby Station, men Havarikommissionen kan endnu ikke sige, hvorfor toget er kørt af sporet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi oplyser til TV Øst, at de ikke har været tilkaldt i forbindelse med hændelsen.

Det er trods adskillige forsøg fredag eftermiddag ikke lykkedes at få en kommentar fra Lokaltog, der driver togene på strækningen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.