Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lokalpolitiker vil diskutere omstridt Aarhus-kunstværk

Næstformanden for Teknik- og Miljøudvalget i Aarhus Kommune er forarget over overmaling af græs og træer.

København. Et kunstværk i fri natur har vakt stor opstandelse i Aarhus, hvor kunstmuseet Aros lige nu afholder udstillingen "The Garden".

Et af værkerne består af et stykke jord ved Strandvejen i nærheden af Mindeparken, hvor græs, træer og sten er overmalet med rød og hvid maling.

Det har blandt andet fået næstformanden for Teknik- og Miljøudvalget til at reagere.

- Jeg har ikke noget imod kunst. Men når det ødelægger vores natur, så er det ikke længere kunst, men hærværk, siger Ango Winther (S) til DR Nyheder.

Han vil mandag på et udvalgsmøde have styr på, hvem der har givet tilladelse til kunstværket og på hvilket grundlag.

- Det hænger jo ikke sammen, når vi på den ene side vedtager politik, som skal sikre vores grønne områder og samtidig går ud og giver tilladelse til at overmale det hele, siger han.

Ifølge Aros-direktør Erlend Høyersten har både politiet og Aarhus Kommune sagt god for værket, der er opført af kunstneren Katharina Grosse.

Og han forsikrer, at området med tiden vil ligne sig selv igen, når udstillingen er slut.

- Der er tale om vandbaseret akrylmaling og plastmaling, og det er ikke giftigt.

- Græsset vil gro videre, selv om det er malet, siger han til Politiken.

Aros forsikrer, at man får et professionelt firma til at stå for oprydningen, og at naturen i området ikke bliver påvirket.

Græsset bliver skrabet af og erstattet med nyt, og hvis de to træer i kunstværket ikke overlever, bliver de erstattet.

Katharina Grosse er kendt for sine kunstværker, hvor hun maler på eksisterende arkitektur, rum eller landskaber.

I 2014 var det et en mur og et stykke banelegeme i Philadelphia, der blev overmalet i pink og hvidt.

Hun har også dækket et hus og en forhave i New Orleans i orange maling.

Den tyske kunstner har tidligere udstillet på kunstmuseet Arken i Ishøj. I den forbindelse skabte hun også en 11 meter lang skulptur på Amagertorv i København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.