Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Loft ændrer forklaring i skattesagen

Peter Loft kommer med en ny forklaring på fire meget omtalte linjer i Helle Thorning-Schmidts skattesag. Andre af hovedpersonerne er også i fuld gang med at rydde op efter sig i den politisk betændte sag. For snart skal der placeres ansvar.

Tidligere departementschef Peter Loft taler med journalister ved ankomst til afhøring i Skattesagskommissionen tirsdag d. 14 maj 2013.
Tidligere departementschef Peter Loft taler med journalister ved ankomst til afhøring i Skattesagskommissionen tirsdag d. 14 maj 2013.

Under den seneste afhøring i Skattesagskommissionen forsøgte den tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet, Steffen Normann Hansen, flere gange at liste væk fra skattesagens mørke skyer.

Dårligt havde Normann Hansen 4. november sat sig i kommissionens vidneskranke, før han fastslog, at han kun i meget ringe grad tog del i skattesagens udløber om et svar til Folketingets Ombudsmand. På det tidspunkt havde han nemlig en meget travl periode med andre sager, forklarede Normann Hansen.

Kommissionen har afdækket, at embedsmænd sminkede redegørelser til Ombudsmanden, så det blev mindre tydeligt, hvor tæt Skatteministeriet havde fulgt S-leder Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnocks skattesag i 2010, at embedsværket ændrede titlerne på akterne til Ombudsmanden, og at man endda legede med tanken om helt at fjerne sager fra aktlisten til Ombudsmanden.

Det harmonerer ikke så godt med god forvaltningsskik, og Normann Hansen, som agerede højre hånd for daværende departementschef, Peter Loft, under behandlingen af Thorning-Kinnocks skattesag, gentog over for kommissionen, at han kun deltog i sagen med Ombudsmanden, »når Peter Loft bad om det.«

Ved slutningen af afhøringen ville Normann Hansens bisidder, topadvokat Torben Koch, lige bøje og skære og udhugge budskabet om klientens passive rolle en sidste gang, skulle det ikke være trængt ind hos kommissionens tre jurakyndige.

Så Normann Hansen var bare Peter Lofts løjtnant, »et slags sendebud,« spurgte Koch sin klient?

Ja, den beskrivelse kunne Steffen Normann Hansen godt genkende.

Dagen efter at den nu pensionerede Normann Hansen havde vidnet, forsøgte en anden af skattesagens hovedpersoner, tidligere direktør for Skat København Erling Andersen, også at søge ly mod mørke skyer. Han sendte et personligt brev til kommissionen.

Erling Andersens redegørelse til Ombudsmanden fra januar 2011 harmonerer på ingen måde med den redegørelse, han i november samme år afgav til regeringen, og som i virkeligheden udløste hele Skattesagskommissionen. Under seneste afhøring i august i år blev Erling Andersen så presset over skybruddet af spørgsmål om tilbageholdte oplysninger for Ombudsmanden, at han bad om en pause.

I brevet til kommissionen dateret 5. november 2013, som Berlingske har læst, undskylder Andersen sig med, at Peter Loft under behandlingen af Ombudsmandssagen »i urimelig grad forsøgte at påvirke/kræve bestemte udtalelser« fra Skat København. Andersen benyttede også lejligheden til at angribe Skatteministeriets daværende struktur, kritisere omtalen af en mulig praksisændring under Kinnock-sagen, opfordre fremtidige undersøgelseskommissioner til at arbejde bag lukkede døre og opildne kommissionen til at indkalde et navngivent vidne. Erling Andersen sidder i dag i Skats direktion.

Eller set fra oven: Steffen Normann Hansen og Erling Andersen er i fuld gang med at gardere sig mod et plettet eftermæle og ituskårne karrieremuligheder.

De mystiske sætninger

Berlingske kan i dag føje nok et afsnit til kampen om historien. Også den daværende departementschef, Peter Loft, har via sin bisidder, advokat Lars Svenning Andersen, henvendt sig til kommissionen uden om de formelle høringer.

Loft har ændret forklaring om fire meget omtalte linjer i skattesagen og har derfor via sin bisidder sendt et brev til kommissionen, erfarer Berlingske.

Peter Lofts nye forklaring går på, at al sandsynlighed må tale for, at Skat København faktisk accepterede de fire meget omdiskuterede linjer, som Loft ville have ind i Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteafgørelse i 2010.

Kommissionen har investeret megen energi i disse linjer. Det skyldes, at Peter Loft under sagsbehandlingen argumenterede kraftigt for at få linjerne indsat i skatteafgørelsen, samtidig med at ledende medarbejdere i daværende Skat København opfattede linjerne som en subtil reference til rygter om, at Kinnock skulle være bi- eller homoseksuel.

Linjerne lyder: »Skat har sammenholdt de oplysninger, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysninger Skat selv er i besiddelse af eller har indhentet fra tredjemand. Skat finder på denne baggrund af kunne verificere de afgivne oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold.«

Linjerne findes i forskellige versioner, men man skal nok have noget af en krøllet hjerne for at vride homorygter ud af dem. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at linjerne næsten uredigeret – bortset fra linjen om »erhvervs- og familiemæssige forhold« – faktisk indgår i Thorning-Kinnocks skatteafgørelse på side fire, selv om både Peter Loft og Erling Andersens udlægning i kommissionen har været, at Loft ikke lykkedes med at få dem indsat i afgørelsen.

Tema: Læs hele berlingskes dækning af skattesagen

Under afhøringen 13. maj i år blev Peter Loft netop presset og forvirret over dette punkt. Kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, sammenholdt Lofts fire linjer med afsnittet i den endelige afgørelse. Hvorfor kunne det være så magtpåliggende for Peter Loft at få linjerne med, når de allerede stod der? Havde Loft et særskilt ønske? Loft havde svært ved at svare.

»Jeg kan ikke komme det nærmere,« resignerede han.Linjerne er væsentlige for skattesagskommissionen. For hvis Loft forsøgte at sværte Thorning og Kinnock til ved at få indsat et privatfølsomt afsnit i en afgørelse, er det naturligvis et eklatant forsøg på magtmisbrug.

Undrede sig over ligheden

Siden er Peter Loft kommet frem til, at Skat København med stor sandsynlighed må være blevet stærkt inspireret af hans fire linjer. For Loft havde sine linjer med til et møde 13. september 2010; ledende medarbejdere i Skat København har vidnet, at de næsten identiske linjer i afgørelsen blev indsat i perioden mellem 3. og 13. september 2010. Men hvordan kunne Loft så formulere samme linjer, når han ikke kendte Skat Københavns afsnit?

Underlægningsmusikken fra Loft er naturligvis, at Skat København nok alligevel har taget hans linjer til sig, hvilket vil fraskrive ham ethvert forsøg på magtmisbrug.Peter Lofts bisidder, Lars Svenning Andersen, bekræfter, at han på vegne af Loft har skrevet til kommissionen sidst i maj i år.

Svenning Andersen har tidligere kaldt Erling Andersens henvendelse til kommissionen for »patetisk.« Han mener dog ikke, at man kan sammenstille Peter Lofts henvendelse til kommissionen med Erling Andersens. For Lofts mål er alene at opklare, hvad der er op og ned, siger han.

»Vi undrede os over ligheden mellem de fire linjer og afsnittet i afgørelsen. Enten stod det der i forvejen, og så kunne Peters linjer jo ikke være kontroversielle. Eller også har Erling Andersen efterfølgende fået linjerne sat ind, og så må man undre sig over, at han har givet udtryk for, at linjerne var et problem,« siger Lars Svenning Andersen.

I brevet til kommissionen anmoder han om at se Skat Københavns medbragte udkast til skatteafgørelsen ved mødet 13. september 2010. For i udkastet fra et møde 3. september 2010 indgår linjerne ikke. Kommissionen har ikke kunnet fremskaffe en version fra 13. september 2010.

Andre vidner har fortalt, at Loft blev temmelig oprevet under en taxatur fra Københavns Lufthavn, da han 16. september 2010 erfarede, at linjerne ikke var med.Så må Peter Loft jo have overset linjerne i taxaen?

»Ja, men han ville have dem til at stå i indledningen, så han har sikkert kigget et andet sted. Vi undrer os over, hvorfor Erling Andersen dengang ikke bare svarede: Linjerne er med, de står bare et andet sted,« siger Lars Svenning Andersen.Men jeres forklaring vil også indebære, at både du og Peter Loft på intet tidspunkt, siden afgørelsen blev offentlig sommeren 2012, har opdaget, at linjerne var med i skatteafgørelsen?»Ja, vi kunne måske godt have opdaget det før, men har åbenbart ikke set, at de var midt i afgørelsen. Vi har jo kigget efter, om linjerne var taget med forrest i afgørelsen,« siger Lars Svenning Andersen.

Erling Andersen selv har ikke ønsket at bidrage til denne artikel. Under afhøringen i august 2013 sagde han, at det var hans opfattelse, at afsnittet om Skats grundighed allerede var med i udkastet ved mødet 13. september 2010. Er dette korrekt, har Skat København og Peter Loft uafhængigt af hinanden skrevet stort set identiske linjer om Skats grundighed.

Advokat Karen-Margrethe Schebye, bisidder for Erling Andersen, understreger, at hun ikke vil kommentere det konkrete tilfælde, men siger generelt:

»Jeg kan ikke se det usædvanlige i, at to fra samme branche uafhængigt af hinanden kommer til at bruge de samme ord. Det ser vi hver eneste dag.«

Loft har tidligere ændret forklaring i skattesagen, da han i 2012 erkendte, at et omstridt notat alligevel ikke kom fra Venstres pressetjeneste, som han ellers havde indikeret i en redegørelse til regeringen.

Peter Loft henviser til, at han skal afhøres onsdag, men siger:

»Ja, man kan da godt sige, at jeg ændrer forklaring. Men det er jo kun, fordi jeg bliver gjort opmærksom på, at den tekst, jeg har fået at vide, ikke var kommet med, alligevel er kommet med. Jeg ændrer kun forklaring på baggrund af nye oplysninger.«

»Jeg ville bare kende retspraksis«

Formanden for Skattesagskommissionen, landsdommer Lars E. Andersen, oplyser, at kommissionen først afhører alle vidner og derefter sender udkast til beretningen, så alle får mulighed for at udtale sig:

»Det er klart, at hvis nogen skriver til os undervejs, så indgår det i undersøgelsen, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på.«Så i princippet kan man bare sende et langt brev og rense sig selv?

»Vi kan ikke forhindre folk i at skrive, men det er ikke sådan, det skal foregå. Om det er et problem? Det vil jeg ikke kommentere,« siger Lars E. Andersen.

Kommissionen har afdækket, at Skatteministeriet viste stor interesse for Thornings sag, selv om det kun var Skat København, som måtte træffe afgørelsen. E-mail, notater, møder, forslag og orienteringer vidner om, at ministeriet havde både næse og hånd dybt nede i sagskomplekset.

Men det er fortsat et åbent spørgsmål, om ministeriet med daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) som politisk chef overtrådte skatteforvaltningslovens §14 om, at en minister ikke må træffe afgørelse i en skattesag. Fortilfælde og retspraksis er nærmest ikke-eksisterende. Kommissionen kommer til at trække den fremtidige grænse.Da Troels Lund Poulsen vidnede i kommissionen 23. oktober 2012, forsøgte han først at overbevise kommissionen om, at han på ingen måde havde interesseret sig for Thornings sag, hverken politisk eller strategisk.

Den forklaring flugtede ikke så godt med, at han samtidig bestilte 40 sider skatteret, herunder syv afgørelser fra landsskatteretten, og på et lukket møde 16. september 2010 stillede så komplicerede skattetekniske spørgsmål om Kinnocks frifindelse, at de øverste embedsmænd og fageksperter i ministeriet ikke kunne svare klart.

I kommissionen forsvarede Troels Lund Poulsen sig med, at han »ville kende retspraksis.«

»Det var min ret som skatteminister at forstå skattereglerne,« sagde han.

Kritik af embedsmændene

Det svar var måske ikke så dumt. For ministeren har faktisk pligt til at holde sig orienteret, fremhæver kommissionsformand Lars E. Andersen:

»I den ene ende må en minister ikke træffe afgørelse. I den anden ende forlanger vi af vores ministre, at de følger med i, hvad der sker på deres område. Hvis man f.eks. opdager et skattehul, skal man reagere, og det er derfor, at det er okay at interessere sig som minister.«Fra 2004 til 2006 undersøgte en undersøgelseskommission, om daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V) havde været for passiv med at lukke et skattehul, som TDC bl.a. havde brugt til at overdrage aktiver fra moderselskab til datterselskab. Hovmand gik fri, mens tre embedsmænd fik kritik.

»Ja, det er præcis den modsatte situation, hvor man i stedet spørger ministeren: Har du sovet i timen,« siger Lars E. Andersen.

I alt 45 vidner har forklaret sig for Skattesagskommissionen på Fremtidsvej i Gladsaxe. Peter Loft og Troels Lund Poulsen vidner i dag, onsdag, der er planlagt til at være sidste afhøringsdag.

Steffen Normann Hansen og Troels Lund Poulsen har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Følg afhøringen på liveblog på b.dk fra kl. 09.00

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.