Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løbsk vindmølle er knækket og styrtet med et brag

Den vindmølle, der torsdag kom ud af kontrol ved Nykøbing Mors, er fredag eftermiddag knækket, og vingerne er faldet af. Ingen er kommet til skade, oplyser politiet.

Politi på stedet hvor en vindmølle er løbet løbsk fredag 16. januar 2015, ved Næssundvej/rute 26 på Mors.
Politi på stedet hvor en vindmølle er løbet løbsk fredag 16. januar 2015, ved Næssundvej/rute 26 på Mors.

Vindmøllen ved Nykøbing Mors nåede at være løbsk et døgn, før den kraftige vind blev for meget for dem gamle mølle, der fredag eftermiddag har tabt vingerne og er knækket sammen.

»Der lød et ordentlig brag fra møllen og få sekunder efter knækkede den ene af vingerne, og så blev der voldsom ubalance i møllen, og kort efter faldt selve møllehuset med de to sidste vinger ned,« siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Den 40 meter høje vindmølle har det seneste døgn stået og svajet frem og tilbage - og af sikkerhedshensyn afspærrede politiet torsdag et stort område omkring møllen.

»Nogle af splinterne fra de smadrede møllevinger fløj op til 30-35 meter væk, men der er ikke nogen stykker, der landede uden for vores afspærring, og ingen personer er kommet noget til,« siger Henrik Nielsen.

Han forklarede tidligere fredag, at det formegentlig var møllens bremser og gearkasse, der var brudt sammen, og at det eneste, politiet kunne gøre, var at vente på, at møllen faldt fra hinanden.

Politiet bad torsdag om hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der beregnede hvor stort et område, politiet skulle afspærre for at undgå, at folk blev ramt af den 40 meter høje mølle eller løsrevne dele fra den.

En af de større veje på Mors, Næssundvej, der løber lige forbi vindmøllen, har været afspærret på en strækning af cirka en kilometer al den tid, møllen har været løbsk.

»Jeg er overbevist om, at de ansvarlige for møllen nu vil undersøge, hvad der er årsag til, at møllen kom ud af kontrol. Der er i hvert fald tilkaldt nogle teknikere. De har ikke kunnet undersøge fejlen endnu, fordi det har været for farligt,« siger Henrik Nielsen.

Han tilføjer, at politiet har ophævet afspærringen og ikke vil foretage sig mere i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.