Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LO opfordrer forligsformand til at udskyde konflikt i yderligere 14 dage

Dennis Kristensen ankommer til forhandlingerne søndag den 15. april. (Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix)
Dennis Kristensen ankommer til forhandlingerne søndag den 15. april. (Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix)

LO-gruppen vil nu bede forligsformand Mette Christensen om at udskyde konflikten i yderligere to uger.

Det bekræfter FOA-formand Dennis Kristensen, der til TV 2 siger, at parterne »skylder at give den en ekstra skalle«.

»Det er jo nærmest selvpinerisk at bede om flere timer, men jeg synes, det er så brandærgerligt. Nu har vi de her tre klumper: Løn, spisepause og lærerarbejdstid, og vi har trods alt set, at arbejdsgiverne har bøjet sig, det skal de anerkendes for. Vi har også bøjet os, så det er simpelthen bare for brandærgerligt, hvis vi ikke kan få det sidste på plads og dermed få det, der kunne blive til et samlet forlig,« siger han.

Tirsdag kl. 23.59 er der deadline for at nå frem til en aftale inden den varslede strejke fra søndag 22. april.

De kommunale forhandlere mødtes søndag og forhandlede hele natten. Først kort før kl. 8 mandag morgen – efter 21 timers forhandlinger – gik de hver til sit stadig uden udsigt til en egentlig aftale.

»Det ser svært ud, for det er sådan set i morgen, fristen udløber. Denne gang har vi knoklet i 21 timer, og i morgen er det i hvert fald allersidste chance,« sagde formand for Forhandlingsfællesskabet og Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til TV 2, da han forlod lokalerne i Forligsinstitutionen.

Samme pessimistiske toner kom fra Michael Ziegler, kommunernes topforhandler. Da han forlod lokalet efter de mange timers forhandlinger uden resultat, bemærkede han, at »jo, det er en krise«, og at han anser risikoen for en storkonflikt for ret høj.

Kl. 10 mandag mødes regionernes forhandlere med Forligsformanden, og klokken 17 er det statens forhandlere, der indfinder sig i mødelokalet, mens de kommunale forhandlere først igen tirsdag skal tilbage til forhandlingsbordet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.