Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Livet på tålt ophold skal være utåleligt

I fremtiden skal personer på tålt ophold bo på et udrejsecenter afskåret fra omverdenen. Sådan lyder det fra udlændingeminister Inger Støjberg. Eksperter på området advarer om konventionsbrud.

Det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård uden for Ikast skal efter planen huse afviste, udviste asylansøgere.  Naboerne er nervøse, og eksperter advarer om brud på konventionerne. ?Foto: Henning Bagger
Det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård uden for Ikast skal efter planen huse afviste, udviste asylansøgere. Naboerne er nervøse, og eksperter advarer om brud på konventionerne. ?Foto: Henning Bagger

I et lille skovområde i Midtjylland, fem kilometer fra nærmeste by, ligger Kærshovedgård.

Indtil sidste år var Kærshovedgård et åbent statsfængsel med plads til 130 indsatte, men i dag er bygningen ved at blive omdannet til et udrejsecenter.

Her skal der være plads til mere end 600 afviste asylansøgere og udviste kriminelle, der ikke kan hjemsendes.

Det er på dette center, at de 69 personer, der befinder sig i Danmark på tålt ophold, skal bo, mener udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Devisen fra ministeren lyder, at det skal være så »utåleligt som overhovedet muligt« at være på tålt ophold i Danmark, skriver Politiken.

Derfor skal alle på tålt ophold bosættes i centret, så deres mulighed for at leve et almindeligt liv begrænses.

Et tiltag, der kun har til formål at få folk til at forlade landet frivilligt, forklarer Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

»Logikken bag tålt ophold er at skabe så restriktive forhold, at folk selv forlader landet. For hvis man kan få dem til at rejse frivilligt, kommer staten ikke i strid med konventioner. Men det kan vise sig problematisk, for andre lande står heller ikke med åbne arme og tager imod dem,« siger han.

Går stik imod anbefalinger

Tålt ophold er en juridisk status, der gives til udlændinge, der ikke har en lovlig opholdstilladelse, men som ikke kan udvises. Det skyldes oftest, at de risikerer dødsstraf, forfølgelse eller tortur i hjemlandet.

Det tildeles typisk til udlændinge, der vurderes at være til fare for statens sikkerhed, udlændinge der har begået kriminalitet og derfor er udvist, eller udlændinge der har begået en alvorlig forbrydelse i udlandet.

Til Politiken forklarer Inger Støjberg, at hun har igangsat et lynforløb, så sanktionerne for at overtræde opholds- og meldepligt øges, og så der fremover vil kunne bruges straffe som elektroniske fodlænker og fængselsophold.

Peter Vedel Kessing frygter, at man risikerer at komme på kant med konventionerne, hvis man strammer reglerne for tålt ophold. Men han påpeger, at der ikke findes domme på området, der kan danne præcedens.

Juraprofessor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, er enig i, at Støjbergs bebudede stramninger er kritiske i forhold til konventionerne. Han vil endda gå så langt som at sige, at Inger Støjberg med sit forslag ikke blot er på kant med konventionerne, men tilmed bryder med dem.

»Med disse stramninger vil det blive endnu sværere for de her mennesker at have noget, der minder om et liv og en relation til omverden. Det forstærker min opfattelse af, at vi allerede er ude over kanten i forhold til konventionerne, og at vi nu bevæger vi os endnu længere ud. Det gælder navnlig i forhold til familieliv, og på den lange bane gælder det retten til at leve et menneskeværdigt liv.«

Han påpeger, at stramningerne sker i strid med de signaler, der er kommet fra både en rapport fra Folketingets Ombudsmand og en dom fra Højesteret.

Her er det slået fast, at der skal være meget velbegrundede årsager til at sætte folk på de vilkår, der gælder for personer på tålt ophold.

»Derudover skal man heller ikke glemme, at det er mennesker, der allerede har afsonet deres straf. Man skal heller ikke glemme, at det er en stor gruppe mennesker, der er dømt for mange forskellige ting, og at Inger Støjberg nok har udvalgt de værste.«

I dag gælder det, at personer på tålt ophold ikke må tage arbejde eller drive forretning, de har daglig meldepligt på det center, hvor de bor, og de får op til 31 kroner i lommepenge om dagen.

Samtidig er der i Danmark ikke nogen grænse for, hvor længe man kan bo i landet under tålt ophold.

Det danske system er inspireret af det britiske, men i Storbritannien har man paradoksalt nok droppet systemet igen, påpeger seniorforskeren. I Storbritannien kan man nu maksimalt sidde to år på tålt ophold.

Ikke klar til beboere på tålt ophold

Centret åbnede officielt 21. marts, og de første er allerede flyttet ind. I går var der foreløbig indkvarteret 36 enlige afviste asylansøgere, oplyser institutionschef på Kærshovedgård, Anne Marie Borggaard.

Der er dog endnu ingen udvisningsdømte eller personer på tålt ophold på centeret. Dem forventer Anne Marie Borggaard først at tage imod i løbet af august.

»Vi skal først have etableret sikringen, som består af hegn, adgangskontrol og kameradækning,« siger hun og fortæller uddybende, at centeret arbejder på at få etableret beskæftigelse for beboerne. Det skal blandt andet bestå af sprogundervisning, som Røde Kors vil stå for.

Naboerne er urolige

26-årige Helle Pedersen er sammen med sin kæreste og parrets etårige søn nabo til Kærshovedgård, og det bekymrer familien, at de snart får nye naboer.

»Vi synes jo ikke, det er det rareste klientel,« siger hun og uddyber:

»Lige den her gruppe bekymrer os. Især fordi vi ikke kan få at vide, præcist hvad de har lavet – om det er voldtægtsforbrydere og mordere eller folk, der har svindlet med papirer. Vi kan kun få at vide, at de har begået kriminelle gerninger. Så vi ved ikke rigtigt, hvor nervøse vi skal være.«

Hvad angår de afviste asylansøgere, der allerede er flyttet ind, har der dog ikke været nogen problemer, understreger Helle Pedersen.

Som flere andre i lokalområdet deltog hun i et borgermøde i den lille by Bording, der ligger lige nord for asylcenteret, for at høre mere om nytilflytterne:

»Det var beroligende, og det blev taget seriøst, at vi var urolige. Politimesteren tog et ekstra møde med os naboer, og vi fik at vide, at politiet vil prøve at patruljere mere i området derude, og at man vil lave nogle aktiviteter for beboerne derovre, så de ikke skal væk fra centret for at have det sjovt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.