Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Litauer får 12 års fængsel for at kvæle mand i kørestol

Retten i Odense har tirsdag idømt en mand 12 års fængsel, da han sidste år kvalte en 56-årig mand i Bogense.

Retten i Odense har tirsdag kendt en 37-årig mand skyldig i drab. Han kvalte i maj sidste år en mand, der sad i kørestol i Bogense. Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau
Retten i Odense har tirsdag kendt en 37-årig mand skyldig i drab. Han kvalte i maj sidste år en mand, der sad i kørestol i Bogense. Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau

Der var tale om forsætligt drab, da en 37-årig mand i maj sidste år strammede en snor så hårdt om en mands hals, at han døde.

Sådan lyder det i Retten i Odense tirsdag formiddag, hvor der blev sagt kendelse om skyld i sagen.

Senere tirsdag var retten klar med en straf til den 37-årige Eligijus Raibuzis. Den lyder på 12 års fængsel.

Eligijus Raibuzis indrømmede i et grundlovsforhør i maj at have strammet et reb om den 56-årige, der sad i kørestol og være skyld i vold med døden til følge. Han har dog nægtet sig skyldig i drab.

Han anker dommen med påstand om frifindelse for drab, så han kun dømmes for vold med døden til følge.

Drabet skete på offerets adresse 21. maj sidste år i Bogense.

Ifølge kendelsen skete drabet sandsynligvis med omsnøring af to forskellige snore, der næppe blev anvendt samtidigt.

Den 37-årige kvalte manden bagfra med stor kraft i mere end to minutter, før han døde, slår retten fast.

I retten stemte tre nævninger for at idømme ham en hårdere straf på 13 års fængsel, da offeret sad i kørestol, men der var altså ikke flertal for den højere straf.

Ved grundlovsforhøret kom det ifølge Fyens Stiftstidende frem, at litaueren efter drabet forklarede til politiet, at han strammede et reb om mandens hals, da han ville have ham til at besvime.

Det gjorde han, fordi manden angiveligt skulle have bedøvet den drabsdømte med medicin for at kunne udføre oralsex på ham.

»Jeg hader homoseksuelle,« skal den 37-årige mand ifølge Fyens Stiftstidende flere gange have sagt under en politiafhøring.

De to mænd havde ifølge den drabsdømte siddet og drukket om aftenen, og i løbet af aftenen eller natten havde den 56-årige puttet medicin i hans øl.

Først kunne litaueren ikke bevæge sig, og manden i kørestolen begyndte at åbne hans bukser for at røre ved hans lem, skal den dømte have forklaret.

Da han kunne bevæge sig igen, tog han et reb i sin taske og snoede det om mandens hals, lød hans forklaring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.