Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lisbeth Knudsen: Gi' din støtte til Charlie Hebdo

Attentatet i Frankrig er et både skændigt og skræmmende angreb på demokratiets centrale kerneværdi: Retten til at ytre sig frit og til at udtrykke sig kritisk, skarpt, kontroversielt og provokerende - uanset om emnet er politik, religion, kultur eller helt andre områder. Og det er et angreb på mediernes frie og uafhængige rolle som demokratiets livgivende og af og til bramfrie formilder af debat, kritik, modsætning og satire.

Terroristerne bag angrebet på magasinet Charlie Hebdos redaktion bringer os desværre lige præcis der hen, hvor de gerne vil have os, med deres ekstreme og koldsindige massakre på en redaktion. Vi er tilbage til Muhammed-krisens traumatiske situation, hvor selvcensur og frygt for vold og terror risikerer at gribe os.
Det bringer os i en situation, hvor ingen af os med ansvar for andres liv kan sige os fri for at overveje en ekstra gang, hvad der kunne blive misbrugt af vanvittige fanatikere, som har taget en religion som gidsel for deres kriminelle gerninger.

Vi skal ikke underlægge os denne trusselskultur. Vi må fastholde retten til at både satiren og det frie ord.

I dag kan man ikke undgå at blive fyldt med en enorm vrede over attentatet på Charlie Hebdos medarbejdere uanset hensyn til sympati eller det modsatte med deres politiske synspunkter på det satiriske magasin. Vreden kombineres desværre også af følelsen af afmagt overfor terrorens makabre redskaber og dens aktivister, som befinder sig helt uden for rækkevidde i forhold til almindelig medmenneskelig optræden.

Men på længere sigt må vi ikke blive overmandet af hverken vreden eller afmagten. Så får vi en polariseret politisk debat med alt for mange uskyldige syndebukke og generaliseringer, og vi får et forkrampet demokrati med iltmangel og uden ytringsfrihed.

Vi må alle vise vores støtte til Charlie Hebdos redaktion og de pårørende til de dræbte og sårede.

Med venlig hilsen

Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.