Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lille sortand vinder mod store vindmøller

Sortanden kom, så og sejrede, da kampen mellem den og en storstilet havmøllepark ved Sejerø skulle stå i Folketinget.
Sortanden kom, så og sejrede, da kampen mellem den og en storstilet havmøllepark ved Sejerø skulle stå i Folketinget.

Sortanden vandt en sjælden sejr i Folketinget i går. Hensynet til den lille andefugl førte nemlig til, at partierne bag Energiaftalen skrottede planerne om en stor havmøllepark i havet ud for Sejerø.

Det vækker glæde både blandt politikere, ornitologer og de husejere, der slipper for synet af 350 store møller i havet ud for Sejerøbugten.

- Man kan måske grine meget af, at det er en sortand, der kom på tværs. Jeg er sådan set ligeglad med, hvad der kom på tværs. Bare vi får stoppet de kystnære vindmøller, siger Venstres folketingsmedlem i Vestsjælland Jacob Jensen til DR Sjælland.

- Vindmøller er en god ting. De skal bare være ude på vandet. Der generer de mindst og der blæser det i øvrigt også mest, fortsætter Jacob Jensen.

Vindmøllerne langs Sejerø Bugt blev ikke forpurret af hensyn til mennesker. Det var den sjældne sortand, der fik et massivt flertal til at sige nej.

- Vindmøllerne skræmmer tilsyneladende sortænderne, sådan at noget af deres fourageringsområde ikke vil kunne bruges mere. Det går ud over bestanden, siger Lasse Braae, der er Formand Dansk Ornitologisk Forening Vestsjælland.

Sortanden er en havdykkeand, der lever ude på havet.

- Den stiller specielle krav til de steder, den skal leve. Der skal ikke være for dybt, for den skal dykke ned til bunden og finde føde. Et af de områder, der er egnet til det, er Sejerøbugten, forklarer Lasse Braae.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.