Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lille koldfront tager toppen af varmen i weekenden

Håber man på regnvejr, så kommer der spredte byger i weekenden, hvor det også bliver lidt køligere.

Der skal ikke pirkes meget i den knastørre jordbund, før støvskyerne begynder at rejse sig som her, hvor en landmand er i gang på en mark syd for Viborg. Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Der skal ikke pirkes meget i den knastørre jordbund, før støvskyerne begynder at rejse sig som her, hvor en landmand er i gang på en mark syd for Viborg. Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Fredag vil vejrmæssigt minde om de foregående dage og uger med masser af sol, ingen skyer og temperaturer dirrende i underkanten af 30 grader.

Men i weekenden er der udsigt til et lille skifte med lidt køligere temperaturer og regnbyger.

Forandringen skyldes en mindre koldfront vestfra.

»Man kan måske sige, at fredag bliver den sidste af de her helt tørre dage, som vi efterhånden har haft så mange af,« siger Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved DMI.

»I øjeblikket er der ingen skyer, og temperaturen kravler stille og roligt i vejret, og det bliver en ret varm dag med mellem 23 og 28 grader. Lokalt kan vi måske nå op på 30 grader,« siger hun tidligt fredag morgen.

Kombineres det med en næsten ikke-eksisterende vind, så vil fredagen komme til at føles meget varm, tilføjer hun.

»Lørdag begynder skyer at dukke op, og vi får ikke den her bragende sol, som mange nok har vænnet sig til. I løbet af lørdagen bliver der dannet regnbyger, men store mængder nedbør får vi ikke,« siger hun.

Desuden bliver afstanden mellem de laveste og højeste temperaturer udvidet.

»Visse steder vil det blive 22-23 grader, mens andre steder vil nå op på 27-28 grader,« siger hun.

Både for mange landmænd og vandværker er de seneste ugers tørkelignende tilstande en bekymring, men søndag er der mulighed for lidt mere regn.

»Det bliver nok mest i Jylland, fordi nedbøren kommer ind med en svag koldfront fra Nordsøen. Men i forhold til de knastørre marker og skove vil det nok ikke batte ret meget,« siger Anja Bodholdt.

»Det ene sted kan der måske falde ti millimeter regn, og så ikke ret langt derfra falder der måske kun en enkelt millimeter,« tilføjer hun.

Søndag begynder vinden at slå om i det vestlige hjørne.

Derfor vil temperaturen stige, jo længere mod øst, man bevæger sig.

»I det vestlige Jylland bliver det nok ikke mere 18-22 grader varmt på søndag, mens det østlige Jylland samt Fyn og Sjælland vil få op til 25 grader.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.