Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lille gruppe af elever på ungdomsuddannelser bruger islam til at udøve social kontrol

På nogle gymnasier og erhvervsuddannelser er et mindretal af eleverne udøvere af religiøs og social kontrol, viser ny undersøgelse. Ministeren er bekymret over de »udemokratiske værdier«, men gymnasieorganisationer kan ikke genkende billedet fra undersøgelsen.

23 procents af de adspurgte gymnasieledere oplever, at der udøves social kontrol i form af, at elever bliver ekskluderet fra en gruppe, hvis de ikke følger bestemte regler i islam. Billedet er et arkivfoto, og eleverne og gymnasiet på billedet er ikke relaterede til den specifikke sag.
23 procents af de adspurgte gymnasieledere oplever, at der udøves social kontrol i form af, at elever bliver ekskluderet fra en gruppe, hvis de ikke følger bestemte regler i islam. Billedet er et arkivfoto, og eleverne og gymnasiet på billedet er ikke relaterede til den specifikke sag.

Social kontrol. Elever bliver ekskluderet fra en gruppe, hvis de ikke følger islams regler. Nogle elever nægter på grund af deres religion at bruge bestemte undervisningsmidler. Ingen lighed mellem kønnene og ingen respekt for seksuelle minoriteter.

Dette er scenarier, som opleves på flere gymnasier og erhvervsskoler, viser en ny undersøgelse af »Demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne«, som Rambøll har gennemført for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen kortlægger, hvor stor en andel af lederne på ungdomsuddannelserne, som oplever kultursammenstød, religiøs mobning eller social kontrol på deres skoler. Lederne har også svaret på, om de oplever, at elever giver udtryk for udemokratiske holdninger og værdier.

På 40 pct. af erhvervsskolerne oplever man, at nogle elever ikke respekterer lighed mellem kønnene. På gymnasierne er denne andel 29 pct. På erhvervsskolerne oplever 32 pct. af lederne, at der udøves social kontrol i form af, at elever bliver ekskluderet fra en gruppe, hvis de ikke følger bestemte regler i islam. På gymnasierne er denne andel 23 pct..

Det er et mindretal af elever, der giver problemer på de pågældende gymnasier og erhvervsskoler. De ledere, der har svaret ja til at have oplevet elever, der udtrykker udemokratiske værdier og giver anledning til kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol, svarer i gennemsnit, at det drejer sig om mellem en og 11 pct. af deres elever.

Undersøgelsen viser også, at problemerne opleves markant stærkere af lærere og elever end af lederne. Svarene fra lærerne og eleverne er imidlertid ikke repræsentative, da det kun er én lærer og én elev, der er spurgt fra hver institution, og de kan derfor ikke sammenlignes direkte.

»Det er bekymrende, at en så relativ stor del af lederne på ungdomsuddannelsesinstitutionerne oplever elever med udemokratiske værdier. Resultaterne understreger behovet for, at demokrati og rettigheder i højere grad skal være en del af ungdomsuddannelserne. Derfor ser jeg også frem til at modtage anbefalinger fra det dialogforum for demokratisk dannelse, som jeg har nedsat,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Tre pct af gymnasielederne og ni pct. af erhvervsskolelederne har i undersøgelsen givet andre eksempler på holdninger, der udfordrer et demokratisk dannende læringsmiljø. De nævner bl.a., at der ofte er eksempler på etnisk danske elever, der ikke kan rumme eller respektere elever med anden etnisk baggrund..

Merete Riisager nedsatte i maj sidste år et dialogforum for demokratisk dannelse, som skal komme med anbefalinger til, hvordan demokratisk dannelse kommer til at spille en større rolle på ungdomsuddannelserne. Det skete, efter Berlingske bl.a. havde beskrevet, at flere rektorer advarede mod en opdeling af gymnasierne i »brune« og »hvide« gymnasier.

I de senere år er elevtilgangen til gymnasierne blevet stadigt mere skæv i områderne i og omkring de store byer. Når mange elever med indvandrerbaggrund søger mod bestemte gymnasier, søger de danske elever typisk væk til andre gymnasier.

Flere rektorer har fortalt om de problemer, denne udvikling kan få for hverdagen på et gymnasium. Det har fået Socialdemokratiet, SF og de Radikale til at stille et beslutningsforslag i Folketinget om, at der indføres kvoter på max 30 pct. for andelen af indvandrere på gymnasierne.

Da Undervisningsministeriet sendte spørgeskemaer ud til skolerne i forbindelse med undersøgelsen sidste år, kritiserede lærere, elever og rektorer i gymnasiesektoren, at undersøgelsen ifølge dem fokuserede på islam som en problematisk religion. Flere opfordrede derfor til boykot af undersøgelsen.

Gymnasieorganisationerne er også kritiske nu, hvor resultatet af undersøgelsen foreligger. Hverken Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening eller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at undersøgelsen tegner et billede af eleverne, som de kan genkende, skriver fagbladet Gymnasieskolen.

Dialogforummet forventes at komme med deres anbefalinger i starten af dette år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.