Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ligsyn kan ikke afgøre dødsårsag for ung Roskilde-gæst

Der skal ifølge politiet en obduktion til, før man kan håbe at finde årsagen til 20-årig kvindes død.

Det er endnu uvist, hvad der har forsaget en 20-årig kvindes død under årets Roskilde Festival. Free/Colourbox
Det er endnu uvist, hvad der har forsaget en 20-årig kvindes død under årets Roskilde Festival. Free/Colourbox

Roskilde. Natten til lørdag afgik en 20-årig kvinde ved døden under årets Roskilde Festival. Dødsårsagen er endnu ikke afklaret og forventes ikke at blive det inden for den nærmeste fremtid.

Kvinden oplevede ifølge politiet vejrtrækningsproblemer, fik førstehjælp og blev bragt på hospitalet, hvor hun afgik ved døden.

- Ligsynet bragte ikke dødsårsagen nærmere. Der er foretaget kriminaltekniske undersøger i det telt, hvor kvinden sov.

- Der er foretaget forhøringer blandt øvrige tilstedeværende i nærheden af teltet, hvor kvinden har opholdt sig for at skabe klarhed over, hvad der er foregået i løbet af aftenen og natten, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at intet tyder på, at der er sket en forbrydelse.

- Den 20-årige vil blive obduceret, hvor politiet håber at komme dødsårsagen nærmere.

- Politiet forventer ikke, at dagen i dag vil bringe mere lys over sagen, før obduktionen har fundet sted, skriver politiet.

Tidligere er det oplyst, at der er tale om et "enkeltstående tilfælde uden fare for andre på festivalen".

Den 20-årige kvindes pårørende er underrettet. Men grundet en stor mængde opkald fra bekymrede forældre opfordrer politiet alle kvinder omkring de 20 år til at skrive til deres forældre eller på sociale medier, at de er ok.

- Det er en dybt tragisk hændelse, der heldigvis er blevet håndteret, helt som den skulle. Kvinden har fået hjælp med det samme og er blevet kørt på sygehuset. Men hun er desværre afgået ved døden.

- Vi har taget os af dem, pigen var sammen med, og sørget for, at de har talt med socialarbejdere over psykologer.

- De er også på pladsen nu, hvis man føler behov for at tale med dem. Det kan man sagtens få, selv om man ikke har været helt tæt på situationen, siger talskvinde for Roskilde Festival Christina Bilde.

Årets Roskilde Festival slutter natten til søndag. Festivalen har i år samlet op mod 130.000 deltagere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.