Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lig fundet i Aarhus havn kan være forsvundet familiefar

Dykkere fra et privat eftersøgningshold har lørdag fundet et lig i havnen i Aarhus. Politiet formoder, det kan være en mand, der har været savnet siden en julefrokost i november.

Frivillige dykkere fra foreningen Missing People Denmark har lørdag eftermiddag fundet et lig i Aarhus Havn, bekræfter Østjyllands Politi, der har hjulpet med bjærgningen af liget.

Politiet har en formodning om, at der er tale om en 42-årig mand, der forsvandt efter en julefrokost i november sidste år, men vil ikke konkludere noget før ligsynet, som skal finde sted mandag.

»Der skal være ligsyn af vedkommende på mandag, og før det, kan vi ikke sige noget. Vi har en formodning om, at det godt kan være en savnet person, men før vi er 100 procent sikre, vil vi ikke bekræfte nogen identitet,« siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Stig Heidemann, til Berlingske Nyhedsbureau.

Missing People Denmark har ifølge TV2 Østjylland fundet den forsvundne 42-årige mands kørekort på liget og har været i kontakt med de efterladte. Østjyllands Politi har også været i kontakt med de efterladte og understreget, at det ikke kan fastslås med sikkerhed, om der er tale om den 42-årige mand, der forsvandt efter julefrokosten i november.

Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse, men det skal også fastlægges ved mandagens ligsyn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.