Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Letbanen har påkørt en bil midt i Aarhus

Bil kom ind på letbanens spor ved Dokk-1. Ingen er kommet alvorligt til skade.

Arkivfoto: Aarhus Letbane.
Arkivfoto: Aarhus Letbane.

Et letbanetog i Aarhus er tirsdag stødt ind i en bil ved biblioteket og kulturhuset Dokk1, der ligger ved havnen.

To personer befandt sig i bilen, men ingen af de to er kommet alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi.

Den ene af de to blev slået bevidstløs i forbindelse med ulykken. Men vedkommende kom til bevidsthed, da politiet ankom til stedet.

Ifølge netmediet jp.dk måtte den ene af de to skæres fri fra bilen.

Det var en personbil, der skulle have forbindelse til Molslinjen, som var involveret i ulykken.

Bilen kørte ad Hack Kampmanns Plads, men vendte ifølge politiet om for at køre ud på Havnegade. Her skete sammenstødet, da bilen passerede et letbanespor.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.51. Betjente i en patruljevogn i området hørte dog ulykken og var derfor hurtigt på stedet.

Trafikuheldet er det ottende, siden man begyndte at testkøre letbanen i sommeren 2017, oplyser Jens Velling, kommunikationschef for Letbanen, til jp.dk.

Ingen af de foregående trafikuheld, der har involveret fem biler, to fodgængere og en enkelt cyklist, har haft alvorlige konsekvenser for trafikanterne.

Uheldene har efterfølgende vist sig at være selvforskyldte.

- Hvis man sammenligner antallet af uheld med andre nyopstartede letbanesystemer i udlandet, så ligger vi i den lave ende, fortæller Jens Velling til jp.dk.

Som følge af mandagens sammenstød blev letbanens kørsel i centrum indstillet. Den blev igangsat igen omkring klokken 16, oplyser Aarhus Letbane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.