Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Letbanen – en århushistorie

Det er 25 år siden, idéen om en letbane i Århus blev født. Men den stort anlagt indvielsesdag i lørdags endte med at blive aflyst med 16 timers varsel. Berlingske har set i letbanens bakspejl.

Letbanen i Aarhus kører nu testkørsler det meste af dagen før den officielle åbning lørdag den 23. september. Der vil efter indvielsen være normal drift for passagerer med fire afgange i timen på strækningen Aarhus H - AU Hospital . Her ses letbanetoget ved Dokk1 på havnen. RB Den planlagte åbning af Aarhus Letbane kommer ikke til at ske lørdag efter styrelses afgørelse. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Letbanen i Aarhus kører nu testkørsler det meste af dagen før den officielle åbning lørdag den 23. september. Der vil efter indvielsen være normal drift for passagerer med fire afgange i timen på strækningen Aarhus H - AU Hospital . Her ses letbanetoget ved Dokk1 på havnen. RB Den planlagte åbning af Aarhus Letbane kommer ikke til at ske lørdag efter styrelses afgørelse. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Byens bagere havde bagt 4.000 stykker kransekage og 1.500 boller til børnene. Gæsterne havde lagt festtøjet frem. Gospelkoret var klar. Talerne skrevet. Forfatter og filminstruktør Jørgen Leth skulle køre første tur til lyden af sin egen stemme, der siger »Mørke«, »Beder« og andre navne på banens 49 gamle plus 17 nye stationer.

Fint skulle det være, når Aarhus’ nye letbanestræknings 12 kilometer spor fra Aarhus H til Lystrup skulle føre århusianerne ind i fremtidens infrastruktur – noget der havde kostet på 3,5 mia. kroner. Men festlighederne på Dokk1 ved havnen lørdag blev ikke til noget. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nægtede allerede i sidste uge at godkende operatøren Keolis’ sikkerhedsprocedurer og medarbejdernes kompetencer.

Der er løbet mange motionister gennem Risskov, siden aahusianerne 2. november 1992 for første gang stødte på tankerne om en letbane – i starten sporvogne – gennem Aarhus gader. I et indlæg i Århus Stiftstidende kunne man den dag læse overskriften: »Sporvogne i Århus – et milliard-projekt«.
Ordene var skrevet af den konservative Poul B. Skou og centrumdemokraten Erik Svensson.

De havde besøgt Grenoble i Frankrig og var svært begejstrede. Byens skinnebårne transportsystem lempede trafikpropperne i gaderne og belastede miljøet minimalt.
Sådan et system skulle Smilets By også have.


Men der skulle gå seks år, før Aarhus Kommune, Aarhus Amt og staten gjorde det, den slags instanser er bedst til: De nedsatte et infrastrukturudvalg, hvis arbejde i sommeren 2000 mundede ud i en rapport om fremtidens trafikforhold i byen.

Politikerne på Christiansborg fik hurtigt armene ned, da de så hvad planerne for infrastrukturen i Aarhus ville komme til at koste: 2,6 mia. for grundnettet og 3,7 mia. hvis planerne også skulle omfatte de eksisterende nærbaner til Odder og Grenaa.

Men byrådet i Aarhus drømte videre. Der var jo planer for en omlægning af Aarhus Havn, og konturerne af et nyt stort sygehus i Skejby med 10.000 ansatte var blevet konkrete. Pendleriet ville tage til. Trafikken ville stige. Fremtiden skreg på en kollektiv trafikløsning, mente politikerne.

Begejstrede politikere – folkelig skepsis

Optændt af letbaneilden inviterede rådmand Peter Thyssen (R) i september 2006 en større flok, end det var sædvane, på studietur. På billetterne stod der Kassel, Tyskland.
Det blev et vendepunkt i letbanens historie. Scoopet var angiveligt, at det lykkedes at få alle relevante personager med: Politikere og embedsmænd fra Aarhus Kommune, Grenaas borgmester, repræsentanter fra Trafikministeriet.

»Alle blev bevidste om, at det ville være det rigtige for Aarhus, hvis vi fik en letbane til at løse spidsbelastningen i trafikken,« har rådmanden efterfølgende sagt i en bog om letbanens tilblivelse.
Man så hurtigt, at blandt de åbenlyse fordele ved en letbane – udover miljøvenligheden – var større pålidelighed end busser, og at passagererne stiger af og på i gadeplan tæt på lyskryds.
Mens politikerne var forholdsvis enige om, at en letbane i Aarhus’ gader var sagen, har der siden starten været større skepsis blandt aarhusianerne.

En skepsis, der er faldet med tiden. Analyseinstituttet Wilke spurgte for nylig på vegne af JP Aarhus, om hvor ofte aarhusianerne troede, de ville benytte den nye letbane. 14,4 pct. mente, at de ville bruge den dagligt.

Rådmand Kristian Würtz (S) var ikke skuffet over sine bysbørn. Han skruede ja-hatten godt ned om ørene: »Jeg er stensikker på, at efterhånden som folk kommer til at opleve letbanen, bliver de mere glade for den.«

Den glæde må borgerne i Aarhus nu altså vente med at få forløst. Festen for letbanen er som bekendt udskudt.

Helt ad helvede til

I mellemtiden har Århus Stiftstidende, hvor det hele startede hin novemberdag i 1992, forsøgt at forstå logikken bag den »festdag« i lørdags, som tusinder af århusianere havde set frem til.
Ordene kommer fra formanden for bestyrelsen i Aarhus Letbane, Johnny B. Hansen.

Han har også været direktør i Arriva og bestyrelsesformand for selskabet Metro Service. For ham er dispensationer for manglende godkendelser ved store infrastrukturprojekter mere reglen end undtagelsen, siger han.

Sidste torsdag sendte han Trafikstyrelsen et forslag, der tog højde for styrelsens bekymringer og han håbede at få sine forbehold med i en betinget tilladelse til at køre med passagerer. Akkurat som man altid gør. I dagene forud var der indløbet fem-seks deltilladelser, så han troede festen ved havnen var sikret.

»Det eneste, der manglede, var den såkaldte sikkerhedsledergodkendelse. Alt andet var på plads,« siger han til avisen.

Direktøren for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj, var anderledes påvirket af fadæsen med den aflyste indvielse. Så meget arbejde og nu dette. Til Jyllands-Posten sukkede han:
»Jeg har ikke sovet i tre dage – det er helt ad helvede til.«

Nu kan der gå mellem halvanden og to måneder, inden alle godkendelser er i hus, og en ny festdag kan skrives i kalenderen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.