Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lektor i historie: Alexandras beslutning virker logisk

Det er oplagt for grevinde Alexandra at frasige sig statsydelse, når prins Felix fylder 18, mener lektor.

Den beslutning, der er taget i dag, ligger klart i forlængelse af kongehusets politik, siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Den beslutning, der er taget i dag, ligger klart i forlængelse af kongehusets politik, siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

»Det virker som en logisk konsekvens af den officielle begrundelse, der var for at give hende årpengene til at begynde med. Nemlig at hun er mor til og delvis forsørger for to prinser, der står i tronfølgen.«

Sådan siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet, om grevinde Alexandras beslutning om at frasige sig statsydelse fra juli 2020.

»Når den yngste så i 2020 fylder 18, så giver det mening, at hendes forpligtelser angående forsørgelse ophører, og at hun frasiger sig sine årpenge«, siger han.

Grevinde Alexandra blev tildelt ydelsen af staten i 2004, da hun blev skilt fra Prins Joachim.

Ydelsen er i dag på 2,4 millioner kroner årligt. Den er efter lov om årpenge livsvarig, hvilket vil sige, at den ikke kan fratages grevinden uden hendes eget personlige samtykke.

Jes Fabricius Møller vurderer, at grevinde Alexandras beslutning om at frasige sig statsydelse passer godt ind i kongehusets ønske om, at det kun er dem i toppen af rækken af tronfølgere, altså Kronprins Frederiks børn, der skal have statsydelse.

»Det er en ny linje, der er lagt her.«

»Den beslutning, der er taget i dag, ligger klart i forlængelse af kongehusets politik,« siger han.

52-årige grevinde Alexandra giftede sig for anden gang i marts 2007, denne gang med Martin Jørgensen. Parret gik dog hver til sit i september 2015.

Ved den lejlighed gav hun udtryk for, at sønnerne prins Nikolai og prins Felix nu var hendes førsteprioritet.

Siden da er hun flyttet fra parrets hjem på Svanemøllevej i Hellerup og ind i en herskabslejlighed tæt ved Kastellet og Nyboder i København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.