Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lektor advarer mod digitalt overvågningshelvede

Med den digitale udvikling får vi ikke kun selvkørende biler, smarte affaldssystemer og hjælpende robotter på plejehjem - der følger en massiv overvågning med, som vi ikke har taget stilling til, advarer lektor.

Danmark topper listen over EU-lande, der har den største andel af byer, der kan karakteriseres som såkaldte Smart Cities - hvilket betyder, at vi er langt fremme i det digitale kapløb. Men samtidig betyder de nye digitale projekter, at vi i stigende grad bliver overvåget, påpeger lektor Martin Brynskov fra Aarhus Universitet i Jyllands-Posten.

Han er også formand for det danske Smart City Netværk, der er et samarbejde mellem myndigheder, kommuner og erhvervsliv, og han er dermed også fortaler for de »fede ting« ved Smart Cities - som selvkørende biler og smarte affaldssystemer.

»Problemet er bare, at der følger en masse overvågningsproblematikker med. For én ting er, at man gerne vil kunne holde øje med alle de her hjørner af et samfund, men det giver potentielt set et overvågningshelvede, som vi som samfund ikke har taget tilstrækkelig stilling til endnu,« siger Martin Brynskov til Jyllands-Posten.

Dermed mener han ikke, at vi skal bremse den digitale udvikling - men han opfordrer til, at udviklingen skal ske på en hensigtsmæssig måde og efterlyser en national strategi på området.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.