Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Leder af hærværksramt butik: »Det er synd, at det sker i et land, der er frit«

Den daglige leder af den jødiske forretning på Østerbro, der natten til torsdag er blevet ramt af antisemitisk hærværk, er ikke overrasket over ugerningen, men ærgrer sig over, at det kan finde sted i Danmark.

En jødisk delikatesseforretning på Lyngbyvej i København er belvet udsat for hærværk.
En jødisk delikatesseforretning på Lyngbyvej i København er belvet udsat for hærværk.

Knap var kalenderbladet skiftet til 9. april, 75-års jubilæet for Danmarks besættelse, før en ærgerlig markering af mærkedagen fandt sted på Lyngbyvej 87 på Østerbro i København.

Her blev en jødisk kosher- og delikatesseforretning ramt af hærværk af den slags, der vækker ubehagelige minder om Anden Verdenskrig.

»Jødesvin« stod der skrevet med graffiti ved butikken, der også fik en rude smadret ved angrebet. Og det overrasker desværre ikke butikkens daglige leder, Gil Zchout, der har stået i butikken i 22 år.

»Jeg er desværre ikke overrasket. Men jeg synes, det er rigtig synd, at det sker i Danmark. Det er synd, at det sker i et land, der er frit, og det er synd for danskernes selv, at det finder sted i deres land,« siger Gil Zchout.

Forretningen har som andre jødiske institutioner haft øget bevågenhed fra politiets side siden terrorangrebet i midten af København. Det har kunnet ses i form af bevæbnede betjente, der har opholdt sig ved forretningen i dagstimerne. Og af samme grund føler Gil Zchout sig heller ikke utryg efter nattens ugerninger.

»Jeg føler mig tryg. Det er synd, at vi skal have politibetjente stående, men jeg føler mig samtidig tryg ved deres tilstedeværelse,« siger han.

En politipatrulje opdagede omkring klokken 03.30, at en rude var blevet delvist smadret. Desuden havde gerningsmændene også skrevet med grafitti på muren til forretningen, der ligger på den trafikerede Lyngbyvej.

Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, siger, at politiet tager hændelsen alvorligt.

»Al hærværk er alvorligt, men det er klart, når det er den lokalitet, så er der ekstra fokus på det,« sagde han tidligere torsdag til Berlingske Nyhedsbureau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.