Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lavere fartgrænser er på vej i byerne

Det bliver sandsynligvis lettere for kommunerne er at indføre lavere fartgrænser i boligområder. Det er vigtigt, fordi borgere skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken, siger justitsministeren.

Fartgrænserne skal lettere kunne sænkes i boligområder.
Fartgrænserne skal lettere kunne sænkes i boligområder.

Bilister i byerne skal til at sænke farten. Det bliver nemlig højest sandsynligt snart lettere for kommunerne at indføre fartgrænser på 30 og 40 kilometer i timen i boligområder. Det skriver Politiken.

En arbejdsgruppe er netop nu i gang med at se nærmere på muligheden for, at hastighedsgrænserne kan sættes endnu mere ned, end de er i dag.

»Vi skal selvfølgelig kunne færdes trygt og sikkert i trafikken. Og her er det centralt med enkle og klare hastighedsgrænser, der samtidig er tilpasset de lokale forhold,« skriver justitsminister Mette Frederiksen (S) i en mail til Politiken.

Det er først og fremmest et cirkulære fra 1985, som forhindrer kommunerne i at indføre bindende zoner med fartbegrænsning på 40 og 30 kilometer i timen.

Selvom tidligere erfaringer har vist, at lavere hastighed betyder færre ulykker, så har kommuner oplevet modstand fra politiet, der skal godkende ansøgninger om lavere hastighed, skriver Politiken,

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker anbefaler lavere fartgrænser og især flere zoner med en fartbegrænsning på 30 kilometer i timen.

Rådet for Sikker Trafik bakker ligeledes op om lavere hastigheder.

»Zoner med lavere hastighed skaber tryghed, ikke mindst for børn. Zonerne får flere til at tage cyklen, hvilket også gavner miljø og folkesundhed,« siger Søren Troels Berg, som er specialkonsulent, til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.