Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Løkke: Prins Henrik nægtede at være tilskuer til livet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen beskriver i sit mindeord om prins Henrik, at Prinsen var med til at give Danmark format.

Statsministeren Lars Løkke Rasmussen (V) vil især huske prins Henrik som én, der virkelig levede livet.
Statsministeren Lars Løkke Rasmussen (V) vil især huske prins Henrik som én, der virkelig levede livet.

Dronning Margrethe har mistet sin indsigtsfulde og varme livsledsager gennem mere end et halvt århundrede.

Danskerne har mistet en verdensmand, som gav Danmark format.

Sådan skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et mindeord om prins Henrik, som Statsministeriet har sendt ud onsdag morgen.

I mindeordet beskriver statsministeren, hvordan Prins Henriks liv rummer hele verden: Fra barndom i Hanoi til gymnasium i Cahors. Fra studieophold i Saigon til værnepligt i Algeriet. Fra diplomatisk karriere i London til et samlingspunkt for den kongelige familie i Danmark.

»Prins Henrik satte tydelige aftryk på verden omkring sig gennem hele sit liv. Han var facetternes mand med mod og kant. Han turde sætte sig selv og sin person i spil og nægtede at være tilskuer til livet. Livet skulle leves og opleves. Derfor var det altid en beleven og engageret prins, man mødte,« skriver statsministeren i sit mindeord.

Her bemærker Lars Løkke Rasmussen også, at prins Henrik har repræsenteret Danmark fornemt.

»Prinsens livsglæde foldede sig for alvor ud sammen med børnebørnene, der heldigvis fik mange år til at lære deres lune og kærlige farfar at kende,« skriver Lars Løkke:

»Prinsen bevarede, trods sygdom, sit gode humør til det sidste. Det er beundringsværdigt, hvor fint den kongelige familie har tacklet og åbent fortalt om den svære tid, de har været gennem.«

Også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mindes onsdag morgen prins Henrik:

»Det er et stort tab. For Danmark. Og for familien, som har mistet en ægtemand, far, farfar og svigerfar. Mine tanker går til dem i den svære tid. Tak til Prins Henrik for poesien, kunsten og den store indsats for Danmark igennem en menneskealder,« skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Justitsministeriet oplyser onsdag morgen, at der den kommende tid flages på halvt. Det sker på alle statsbygninger og på alle statsskibe fra i dag og frem til velsignelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.