Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Løkke: »Nu skal vi holde sammen på det, vi har«

Den voksende EU-skepsis skal tages meget alvorligt, understreger regeringen, der efter den britiske folkeafstemning fastslår, at der ikke er planer om at afskaffe de danske EU-forbehold foreløbig. Danmark kan blive det nye Storbritannien, mener DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Efter at briterne har stemt nej til fortsat medlemskab af EU, slår statsminister Lars Løkke Rasmussen fast, at det danske EU-medlemskab fortsat hviler på vores fire forbehold, og at han ikke forudser »et opgør« med dem »inden for en overskuelig fremtid«.
Efter at briterne har stemt nej til fortsat medlemskab af EU, slår statsminister Lars Løkke Rasmussen fast, at det danske EU-medlemskab fortsat hviler på vores fire forbehold, og at han ikke forudser »et opgør« med dem »inden for en overskuelig fremtid«.

Minerne var alvorlige hos både Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Jensen (V), da de trådte ind i Spejlsalen i Statsministeriet fredag morgen.

Få timer forinden stod det klart, at briterne havde stemt nej til fortsat medlemskab af EU – et »skelsættende« resultat, konstaterede statsministeren og bemærkede, at han »stod med en følelse af et tab«.

»Nu skal vi holde sammen på det, vi har. Vi må ikke lade det europæiske samarbejde smuldre bort – det ville være en historisk fejltagelse. Omvendt så må briternes beslutning også give anledning til selvransagelse, til refleksion, til eftertanke,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

For selv om den britiske exit ikke får statsministeren til at tvivle på, at Danmark hører hjemme i EU, er resultatet blot endnu et eksempel på en voksende EU-skepsis blandt medlemslandene, som skal tages meget alvorligt, betonede han.

Ja-partier skal stå sammen

Folketingets EU-venlige partier har længe benyttet sig af en passus om, at Danmark skal »så tæt på kernen af EU som muligt«, og Venstre, Socialdemokraterne, de Radikale, SF og de Konservative har alle skrevet under på en aftale om, at Danmark skal have »færre – og ikke flere – forbehold«. En ambition, det ikke lykkedes at indfri ved folkeafstemningen i december, hvor danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet.

Men i kølvandet på det britiske valgresultat slår Lars Løkke Rasmussen nu fast, at det danske EU-medlemskab fortsat hviler på vores fire forbehold, og at han ikke forudser »et opgør« med dem »inden for en overskuelig fremtid«.

Da Berlingske fanger udenrigsminister Kristian Jensen senere fredag, understreger han ligeledes, at der ikke er planer om yderligere folkeafstemninger.

»Vi har ingen planer om at ændre på vores forbehold – også selv om jeg tydeligt kan se udfordringer i, at vi ikke er med i forsvarssamarbejdet. Vi har lyttet til, hvad det var for et signal, der blev sendt sidst. Og det respekterer vi,« siger han.

Kristian Jensen erkender samtidig, at ja-partierne nu skal blive bedre til at stå sammen.

»Vi skal være bedre til at fortælle, at EU har højnet vores miljøstandarder og vores forbrugersikkerhed og har været med til at skabe velstand og arbejdspladser. Men samtidig skal vi også være realistiske og fortælle om udfordringerne – at EU ikke har været gode nok til at håndtere spørgsmålene om bekæmpelse af terrorisme og illegal migration,« siger han.

Det nye Storbritannien

Mens regeringen afviser alle tanker om en dansk EU-folkeafstemning, er det netop, hvad Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, anbefaler. Men først når en endelig britisk aftale med EU er forhandlet på plads. En forhandling, der kan tage flere år.

»Den afstemning, jeg foretrækker, er valget mellem det eksisterende eller det samme, som Storbritannien har fået forhandlet sig frem til, i en dansk udgave.«

Ifølge Thulesen Dahl vil det nemlig være gavnligt for danskerne at få en position som briterne.

»Ja, under den forudsætning, at man får indgået nogle tilfredsstillende aftaler med briterne, så vil jeg gerne have en folkeafstemning med henblik på, at der kunne være et flertal af danskerne, der siger, at så vil vi gerne have den samme tilknytning til EU som den, briterne ender med at få.«

Så vi kan blive det nye Storbritannien?

»Ja. Så vil Storbritannien i hvert fald have vist vejen for Danmark og, tror jeg, for en række andre lande, der synes, det er en bedre måde at samarbejde på.«

Europol-aftale kan være i fare

Det britiske EU-resultat ventes desuden at få konsekvenser for regeringens forhandlinger med EU om en parallelaftale om det europæiske politisamarbejde, Europol, som Danmark står til at ryge ud af på grund af retsforbeholdet.

Analysen i regeringstoppen af, hvordan den mulighed ser ud nu, er ifølge Berlingskes oplysninger splittet. Flere steder tegnes det dramatiske scenarie op: »Brexit« lægger muligheden for en parallelaftale om Europol fuldstændig død. Hos andre er analysen, at EUs vilje til at hjælpe Danmark omvendt er blevet større af frygt for at tirre EU-skepsissen yderligere.

Kristian Thulesen Dahl hører til dem, der ikke mener, at en dansk særaftale om Europol er blevet vanskeligere.

»Logikken burde være omvendt, for jo flere udfordringer EU har, desto vigtigere er det jo at få håndteret nogle af dem og lagt dem til side. Så inden man tager fat på den store opgave med briterne, kunne man med fordel klare en dansk aftale om Europol,« siger DF-formanden.

Flere ja-partier er dog overbeviste om, at forhandlingerne om en dansk særaftale bliver alvorligt udfordret af det britiske »leave«.

»Det er stadig vigtigt for dansk politi at være med i Europol, men jeg tror, det bliver endnu sværere nu,« siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der ligesom regeringen mener, at EU-skepsissen skal tages alvorligt.

Den radikale leder, Morten Østergaard, frygter også muligheden for en dansk Europol-aftale, og han giver samtidig de store ja-partier skylden for den voksende skepsis.

»Man skal huske, at hvis man ikke vander den blomst, der hedder »sammen er vi stærke«, så visner den, og stadig flere vil tro, at vi kan klare os bedre selv. Og det er jo ikke kun modstandernes skyld. Det er også, fordi partier som Venstre og Socialdemokraterne ofte efterlader det samme negative indtryk med de ting, de siger om EU,« siger han.

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, understreger, at det britiske resultat »bør få os til at tænke over, hvad der er vigtigt for os at løse i fællesskab i EU, og hvad vi bedst løser hver for sig i nationalstaterne«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.