Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Aslan Rasmussen »Det er skruen uden ende, når man giver efter for de her krav. Så vi er nødt til at stå fast«

Samfundet skal ikke række de mest reaktionære muslimske kræfter hånden ved at tillade kønsopdelt svømmetræning bag slørede ruder, mener folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S), der har dansk-kurdisk baggrund og selv er vokset op i Tingbjerg. Derfor går han nu til kulturministeren med sagen.

Portræt af Lars Aslan. Fotograferet i studiet på Pilestræde i Køebnahvn den 17. februar 2016.
Portræt af Lars Aslan. Fotograferet i studiet på Pilestræde i Køebnahvn den 17. februar 2016.

Hvad håber du, der kommer ud af at gå til kulturministeren med sagen?

»Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi får en snak om, hvad det er for et samfund, vi ønsker. Vil vi have et, der er præget af ligestilling og ens rettigheder for mænd og kvinder, eller vil vi give en hjælpende hånd til de mørkeste kræfter i det muslimske miljø?«

Hvorfor kan vi ikke tage hensyn til nogle forældres krav?

»I sidste uge hørte vi om et kønsopdelt arrangement på CBS, hvor kvinder skulle sidde bagerst, og nu det her. Det er skruen uden ende, når man giver efter for de her krav. Så vi er nødt til at stå fast på, at mænd og kvinder er lige i Danmark, og at det er derfor, vi er nået så langt, som vi er. Der er masser af forældre med muslimsk baggrund, der sagtens kan finde ud af det, og det er mindretallet, der ikke kan, som har et problem – ikke det danske samfund.«

Bliver konsekvensen ikke bare, at en stor gruppe piger ikke får lov at gå til svømning?

»Jeg tror faktisk, at det har den modsatte effekt. Jo mere, man kønsopdeler, jo flere krav vil der bliver stillet til netop kønsopdeling. Det er skruen uden ende, og det er det, der er problemet. At hvis vi indfører kønsopdelingen ét sted, kan den også kræves andre steder, og det krav skal vi ikke legitimere. Ved at nægte at kønsadskille er jeg faktisk sikker på, at mange af de her forældre ville acceptere, at sådan er det bare i Danmark.«

Det er Københavns Kommune, der har finansieret projektet i Tingbjerg Svømmehal. Hvad synes du om det?

»Jeg synes, at det er enormt trist og en falliterklæring fra kommunens side. Vi har lige haft fokus på kvinder, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, fordi en imam siger, at de ikke må, hvis der er mænd til stede. Der lød et ramaskrig, og alle var enige om, at det ikke er okay – men det er åbenbart okay, at man gør det i svømmehallen. Hvad hvis en religion sagde, at dens tilhængere ikke måtte svømme med hvide eller sorte mennesker? Man ville jo aldrig nogensinde raceopdele en svømmehal, og det her er det samme. Ind­fører vi særkrav, lærer vi pigerne fra barnsben, at mænd og kvinder ikke er lige, og det er helt forkert. Jeg kan ikke gøre noget ved holdningen, men jeg kan gøre noget for, at vi som samfund ikke accepterer den.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.