Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Langt flere psykisk syge indlægges af politiet

Kæmpe stigning i antallet af tvangsindlæggelser, hvor betjente er med. Tillidsmand: Det er et samfundssvigt.

Politifolk bruger mere og mere tid på at indlægge psykisk syge imod deres vilje.
Politifolk bruger mere og mere tid på at indlægge psykisk syge imod deres vilje.

Politifolk bruger mere og mere tid på at indlægge psykisk syge imod deres vilje.

Antallet af tvangsindlæggelser, hvor politiet medvirker, er steget med hele 80 procent i forhold til 2007. Det skriver fagbladet Dansk Politi tirsdag.

Sidste år deltog politiet ved 4271 tvangsindlæggelser. I 2007 var antallet 2569.

»Tallene alene viser, hvordan samfundet har svigtet de hårdest ramte psykisk syge,« siger et medlem af Politiforbundets ledelse, Jørgen Jensen, der desuden er tillidsmand for betjentene i Københavns Vestegns Politi.

»En tvangsindlæggelse er en meget farlig og krævende indsats,« siger han.

Ifølge Jørgen Jensen er tallene kun »toppen af isbjerget«.

»For nedenunder gemmer sig de mange, mange mennesker, som går rundt og er til fare for sig selv og andre eller skaber utryghed, men som er overladt til sig i selv i weekender og alle hverdage efter klokken 16,« siger Jørgen Jensen ifølge Dansk Politi.

Desuden viser det sig, at sygeplejersker, læger og andre ansatte i psykiatrien oftere ringer til politiet og beder om assistance.

Det er Fagbladet FOA, der på baggrund af aktindsigt oplyser, at antallet af opkald fra otte psykiatriske hospitaler er øget med næsten 20 procent fra 2010 til 2016.

Det er bortløbne patienter, narkotika og pacificeringer af voldsomme personer, som opkaldene drejer sig om.

»Uanset hvad årsagen er, så er det uheldigt, at politiet oftere må involveres,« siger politiinspektør Ole Kristensen fra Nordjyllands Politi ifølge Fagbladet FOA.

»Betjentene ønsker det bedste for de syge patienter, men har ikke de samme forudsætninger som det sundhedsfaglige personale,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.