Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Langt færre danske piger får hpv-stik end i resten af Norden

Danske forældre tvivler på hpv-vaccine, efter at de har hørt historier om bivirkninger, viser undersøgelse.

Frygten for bivirkninger ved hpv-vaccinen har ikke har været særligt fremtrædende i Sverige og Norge. Det kan være årsag til, at man ikke har set samme nedgang i antallet af vaccinationer, som man har i Danmark, vurderer overlæge i Kræftens Bekæmpelse. Free/Colourbox
Frygten for bivirkninger ved hpv-vaccinen har ikke har været særligt fremtrædende i Sverige og Norge. Det kan være årsag til, at man ikke har set samme nedgang i antallet af vaccinationer, som man har i Danmark, vurderer overlæge i Kræftens Bekæmpelse. Free/Colourbox

Blandt landene i Norden er Danmark det land, hvor færrest piger får hpv-vaccinen, som skal beskytte mod den virus, der risikerer at udvikle sig til livmoderhalskræft.

Kun 17 procent af de danske piger, som er født i 2003, er færdigvaccinerede. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut fra april 2017.

Til sammenligning har 73 procent af de piger i Sverige, som også er født i 2003, fået vaccinen. Det tal er helt oppe på 84 procent i Norge.

Stort se alle de danske forældre, som er i tvivl om, hvorvidt de skal lade deres døtre vaccinere, har hørt historier om formodede bivirkninger ved vaccinen. Det drejer sig om 98 procent.

Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet blandt forældre til piger mellem 10 og 13 år.

»De er blevet påvirket af beretninger på de sociale medier, som desværre har sået tvivl om vaccinens sikkerhed, selv om vi i dag ved, at vaccinen er meget effektiv og sikker,« siger Ulla Axelsen, overlæge ved Kræftens Bekæmpelse.

Sundhedsstyrelsen har lavet en lignende undersøgelse med tilsvarende resultater.

Frygten for bivirkninger ved vaccinen har ikke været ligeså fremtrædende i Sverige og Norge. Det kan være en årsag til, at man ikke har set samme nedgang i antallet af vaccinationer som i Danmark, vurderer Ulla Axelsen.

»Der har ikke været en tilsvarende debat i Norge og Sverige om hpv-vaccination, og der har ikke været sået tvivl om sikkerheden,« siger hun.

Sammen lancerer Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse onsdag en informationskampagne, som skal give forældre mere information om hpv og vaccinen.

De tvivlende forældre skal blandt andet nås via Facebook.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at fra 2009 til medio 2015 har 1589 piger indberettet bivirkninger af vaccinationen. Rapporten anslår, at 543 har alvorlige bivirkninger.

Til gengæld slår en EU-rapport fast, at der ikke er sammenhæng mellem vaccinen og de trætheds - og smertesymptomer, som mange af de vaccinerede kvinder mærker.

Indberetningen af bivirkninger er markant lavere i vores nordiske nabolande. Samtidig har Danmark flere tilfælde af livmoderhalskræft.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.