Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lang ventetid på smeden? Bare rolig, om få år bliver det endnu værre

Danmark uddanner de kommende år historisk få faglærte håndværkere, viser ny analyse fra AE. Politikere er klar til at ændre folkeskolereformen for at give de ældste skoleelever flere praktiske fag og mod på håndværk.

Midtskolen i Faxe har oprettet tre profillinjer i udskolingen, som foregår på erhvervskoler i området. Frederik Bartels (t.v.) og Frederik Nielsen (t.h.) fra 8. klasse har valgt »konstruktion og håndværk«. Ineressen er stor. Knap hver tredje elev på Midtskolen har valgt en profillinje, hvor de er på erhvervsskole én dag om ugen.
Midtskolen i Faxe har oprettet tre profillinjer i udskolingen, som foregår på erhvervskoler i området. Frederik Bartels (t.v.) og Frederik Nielsen (t.h.) fra 8. klasse har valgt »konstruktion og håndværk«. Ineressen er stor. Knap hver tredje elev på Midtskolen har valgt en profillinje, hvor de er på erhvervsskole én dag om ugen.

I de kommende år skraber vi bunden. Allerede i dag er der mangel på håndværkere, men om få år bliver der uddannet endnu færre kloge hænder. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at der i 2025 vil være færre unge med en faglært uddannelse, end der nogensinde før har været.

Kun 22 procent af den årgang, der forlod folkeskolen i 2015, forventes at være faglærte ti år senere – i 2025. Det er et historisk lavpunkt og klart færre end blot fem år før – i 2020 – hvor 27 procent af en ungdomsårgang ventes at have en faglært uddannelse ti år efter folkeskolen.

»Det er nedslående læsning. Vi er i gang med at ændre på det, og vi bliver ved med at arbejde, indtil udviklingen vender,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Kun fem kommuner ser ud til at uddanne nok faglærte de kommende år, viser AE-analysen. På Sjælland og i kommuner rundt om de store byer halter det til gengæld gevaldigt, Direktør i AE, Lars Andersen, siger:

»Det går den forkerte vej, og der skal andre boller på suppen. Det ser dog fornuftigt ud i mange jyske kommuner, hvor der er en god cirkel af produktionsvirksomheder, praktikpladser og unge, der vælger uddannelse.«

De senere års nedslående ansøgertal til erhvervsuddannelserne får nu et flertal af de politiske partier til at foreslå ændringer i folke­skolen, så de ældste elever sikres flere praktiske færdigheder og fag. Initiativerne skal drøftes i efteråret.

»Vi skal ændre udskolingen, så de elever, der har praksisfaglige kvalifikationer, bliver mødt på en anden måde end i dag og føler, at deres interesser bliver taget alvorligt og dyrket på en anden måde, end vi gør i dag,« siger Merete Riisager.

Ændringer af folkeskoleloven

Undervisningsministeren foreslog i januar, at eleverne i folkeskolen fremover skal have bedømt praktiske evner på lige fod med boglige evner i den uddannelsesparathedsvurdering, som alle elever i 8. og 9. klasse får. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik siden en stemmeaftale om forslaget.
I dag har eleverne kun boglige fag og idræt i udskolingen, med mindre de har valgt et praktisk valgfag, så tiltaget kræver ændringer af folkeskolen, påpeger undervisningsordfører Anni Mattiessen (V).

»En praktisk uddannelsesparathedsvurdering kræver, at lærerne kan vurdere elevernes praktiske evner. Det betyder, at vi er nødt til at tænke flere praktiske fag ind i skolen, og jeg vil tro, at dette vil kræve ændringer af folkeskoleloven. Hvis vi skal gøre plads til flere praktiske fag, kan en justering af reformen altså blive nødvendig, selv om meget allerede vil kunne iværksættes nu,« siger Anni Mattiesen.

Også Jakob Mark (SF) er klar til at ændre i skolereformen.

»Jeg er ikke bange for at ændre i folke­skole­loven for at få flere til at vælge erhvervsuddannelser. En praktisk uddannelsesparathedsvurdering kræver, at der er noget praktisk at vurdere, og det er der ikke i dag. Ændringerne skal påvirke alle elever, for jeg vil gerne have, at erhvervsuddannelser skal være for dem, der elsker danskfaget, og for dem, der synes, det er kedeligt,« siger Jakob Mark.

På dette punkt er partierne dog splittede. Er det kun de elever, der er interesserede i håndværk, der skal have flere praktiske tilbud i folkeskolen? Eller skal alle elever arbejde praktisk i værksteder – også den fummelfingrede bogorm?

Anni Mattiesen mener ligesom Jakob Mark, at alle elever skal have praktiske færdigheder.

»Selv om man er dygtig til dansk og matematik, skal alle elever have den praktiske del med også. I dag er der en tendens til, at bogligt stærke kun ser på gymnasievejen, men det er vigtigt, at vi ikke skaber et A- og B-hold,« siger hun.

Erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S) har endnu ikke lagt sig fast:

»Vi er ikke med i stemmeaftalen om uddannelsesparathedsvurderingen, selv om vi er for intentionen. Vi kan dog ikke se, hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Min fantasi rækker ikke til at se den løsning, med mindre man vælger at gøre praktiske fag obligatoriske for de ældste elever. Men forældre og børn råber ikke ligefrem på længere skoledage.«

Merete Riisager har ikke lagt sig fast på en bestemt model, men hun er mest tiltalt af at målrette praktiske tilbud til de særligt interesserede.

»Jeg tror, det er vigtigt, at vi laver noget særligt for unge med praksisfaglige interesser og evner. De skal have lov til at dyrke deres interesser, uden at niveauet trækkes ned af elever, som ikke interesserer sig for at arbejde i glas, metal eller træ. Hvis man laver initiativer, der skal ramme alle elever, er det ikke sikkert, at det lykkes at lave noget for de særligt interesserede,« siger ministeren.

Hvordan kan lærerne bedømme alle elevers praktiske færdigheder, hvis det ikke er alle elever, der har de praktiske fag?

»Uddannelsesparathedsvurderingen tager udgangspunkt i den praksisfaglighed, der findes i alle fag i dag. Den kan sættes i værk uden ændringer,« mener ministeren.

Gentofte er håbløst langt bagefter

Alex Ahrendtsen (DF) påpeger, at det allerede er en del af folkeskolereformen, at lærere skal inddrage praktisk arbejde i de boglige fag.

»Det kræver en lille omstilling fra lærernes side, for de har en boglig-teoretisk uddannelse. Det er et spørgsmål om at ændre fokus og anvende fag som matematik og naturfag på en anden måde. Der er absolut ikke brug for nye praktiske fag,« siger han.

Ifølge analysen vil kun fem kommuner have flere end 30 procent erhvervsuddannede i 2025 ud af den ungdomsårgang, der gik ud af skolen i 2015. Det er en kraftig tilbagegang fra 2020, hvor det ventes, at 40 kommuner vil uddanne mindst 30 procent faglærte af ungdomsårgangen, der blev færdig i skolen i 2010.

Størst interesse for faglært håndværk er der i en række jyske kommuner, mens sjællandske kommuner og kommuner i og omkring de store byer halter efter. Gentofte skraber bunden med 7,2 procent faglærte.

AE-direktør Lars Andersen påpeger, at der skal sikres tilstrækkeligt med praktikpladser, og at erhvervsuddannelserne skal være attraktive for unge. Og så har han et særligt øje på unge på den københavnske vestegn.

»Vi er bekymrede for den store andel af unge på den københavnske vestegn, der slet ikke får en uddannelse. Derfor er vi mere optagede af, at de gennemfører en erhvervsuddannelse på Vestegnen, end at de gør det i Gentofte. Det vigtigste er, at unge får en uddannelse,« siger Lars Andersen.

Ud over ændringer i folkeskolen vil Merete Riisager også sikre et godt ungemiljø på erhvervsskolerne samt mere oplysning om faglærtes gode muligheder for videreuddannelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.