Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lang arbejdsdag i skolen deler lærere

Flere undervisningstimer, mindre forberedelsestid og et krav om at tilbringe hele arbejdstiden på skolen er lærernes nye hverdag. For lidt tid til for mange opgaver, er københavnske læreres overordnede konklusion i en ny undersøgelse, mens spørgsmålet om tilstedeværelse deler lærerstaben.

Kirsten Kubstrup og Per Steiner er lærere på Katrinedals Skole i Vanløse og enige om, at de løber stærkere end før skolereformen, og før det blev et krav, at al arbejdstid skal lægges på skolen. Men Kirsten Kubstrup trives med at møde, gå hjem kl. 16 og så holde fri, mens Per Steiner savner den fleksible arbejdsdag, og det ikke at skulle forberede sig indenfor en bestemt tidsramme.
Kirsten Kubstrup og Per Steiner er lærere på Katrinedals Skole i Vanløse og enige om, at de løber stærkere end før skolereformen, og før det blev et krav, at al arbejdstid skal lægges på skolen. Men Kirsten Kubstrup trives med at møde, gå hjem kl. 16 og så holde fri, mens Per Steiner savner den fleksible arbejdsdag, og det ikke at skulle forberede sig indenfor en bestemt tidsramme.

Sidste sommer købte Kirsten Kubstrup en ny arbejdstaske. Det er der i og for sig intet nyt i, for efter 30 års lærergerning slides skoleudstyr op og erstattes af nyt. Alligevel er Kirstens nye skoletaske anderledes end dens forgængere. Den er mindre.

»Jeg har købt mig en mindre skoletaske, fordi jeg ikke skal have bøger med hjem. Så det har jeg ikke. Jeg tænkte, at når jeg nu skulle have en ny, skulle den ikke være stor, for arbejdet skal ikke længere med hjem, men blive på skolen,« siger Kirsten Kubstrup.

Med skolereformen fik lærerne flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid, og samtidig trådte lov 409 i kraft, der kræver, at lærerne er til stede på skolen i arbejdstiden.

I en ny undersøgelse fra Københavns Lærerforening blandt 1.270 københavnske lærere angiver 75 pct., at der i mindre eller slet ingen grad er balance mellem tiden, der er til rådighed, og opgaverne der skal løses. Hver fjerde, af dem der har svaret, oplever ikke, at der er mulighed for at fordybe sig i sin forberedelse, mens hver tredje svarer, at vedkommende sjældent har mulighed for at løse arbejdsopgaver tilfredsstillende.

På spørgsmålet om tilstedeværelse på skolen deler lærerstaben sig dog i to: Dem der nyder at have fået aftener og weekender fri, og dem der hader, at arbejdet absolut skal udføres i tidsrummet 8-16.

»Undersøgelsen viser, at ingen er specielt tilfredse med de nye forhold, men at spørgsmålet om tilstedeværelse deler vandene. Den ene gruppe er glad for at være til stede og holde fri, når de har fri, mens den anden gruppe er frustreret over ikke at kunne bruge hjemmetid. De oplever, at kravet er uforeneligt med måden, de vil være lærer og professionel på,« siger Jan Trojaborg, formand i Københavns Lærerforening.

Fleksibilitet kontra faste rammer

Kirsten Kubstrup og Per Steiner er kolleger og lærere på Katrinedals Skole i Vanløse. De er enige om, at de er mere trætte og løber stærkere end før reformen og lov 409, og at kvaliteten af deres arbejde er forringet, fordi de skal nå mere på kortere tid. Kravet om at tilbringe hele arbejdstiden på skolen oplever de imidlertid vidt forskelligt. Kirsten Kubstrup trives med at møde, arbejde til klokken 16 og holde fri efterfølgende, mens Per Steiner savner sin fleksible arbejdsdag, hvor han kunne møde, arbejde, holde eftermiddagen fri og finde sit arbejde frem igen om aftenen.

»Tidligere arbejdede man, til man var færdig og kunne stå inde for det, man lavede. Derfor har det i mit skoleliv fyldt rigtig meget, at jeg har sat mig ned for at arbejde om aftenen eller tænkt, hvornår jeg skulle sætte mig ned at arbejde. Min hjerne var på arbejde hele tiden, og det er rigtig sundt for mig, at den ikke er det længere,« siger Kirsten Kubstrup.

Mens kravet om at være til stede på skolen for hende er blevet en fastsat ramme for, hvornår hun er på arbejde, og hvornår hun holder fri, oplever Per Steiner kravet som en indskrænkning af fleksibilitet.

»For mig handler det om muligheden for selv at planlægge, hvornår man lægger sit arbejde. Tidligere nåede jeg det, jeg skulle nå, og jeg var forberedt, men nu er vores arbejde puttet i et skema, hvor man skal nå det indenfor en vis tidsramme, og ellers er man bare ikke klar. Jeg synes, det er meget belastende at stå i klasserne halvforberedt, og selv om det er skønt at have fri i weekenden, er prisen bare for høj i hverdagen,« siger Per Steiner. Han er dansklærer i skolens 9. klasser, og det er særligt rettearbejdet, der forsinkes af, at han ikke længere kan tage en tjørn om aftenen eller i weekenden:

»Jeg har de ældste klasser i dansk, så der er rimeligt meget rettearbejde. Tidligere kunne jeg sidde en hel lørdag og rette, så eleverne fik deres afleveringer hurtigt tilbage. Nu går der mindst – mindst – en måned, fra de afleverer, til de får retur, for jeg når simpelthen ikke at rette alle afleveringerne igennem før.«

Effektiviteten er gået fløjten

For Per Steiner er det i virkeligheden ikke et spørgsmål om at være på skolen eller i hjemmet, men om hvor man har mulighed for at være mest effektiv. Det giver bedre mening at læse en roman i sin sofa end i et skolelokale, man deler med kolleger, mens kopiering af opgavesæt er hurtigere klaret på skolen end i hjemmet. Derfor vil Per Steiner også gøre brug af fleksibiliteten, hvis lærerne nogensinde får den igen.

»Der har altid været visse ting, jeg lavede på skolen, og det ville jeg blive ved med, selv om man fjernede tilstedeværelseskravet. Det er ikke sådan, at jeg ikke tidligere har været på skolen, for det har jeg virkelig, og det er ikke et mål i sig selv at være hjemme. Men jeg ville klart benytte mig af fleksibiliteten, for man har fjernet muligheden for at være effektiv, som det er nu,« siger han.

Kirsten Kubstrup ser anderledes på det. Hun har følt sig så mistænkeliggjort i debatten om lærere og deres arbejdsmængde, at gratis arbejdstimer er en saga blot. Også selv om kravet om tilstedeværelse bliver strøget igen:»Jeg tror helt ærligt, at jeg ville være nøjeregnende med tiden. Det er gået op for mig, at vi har leveret en portion ekstraarbejde, og det kan man måske nok være tilfreds med, men der får den mistænkeliggørelse og retorik, der har været brugt mod lærerne, en betydning. Når KL, politikere og dele af befolkningen mener, at jeg gennem tredive år har danderet den og ikke leveret, hvad jeg var aflønnet for, så er der for mig ingen vej tilbage til det uendelige, gratis ekstraarbejde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.