Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsret: Svensker kan ikke fængsles for tiggeri

Søndag blev en svensker fængslet for overtrædelse af den nye tiggerlov. Det var forkert, siger landsret.

Østre Landsret har afgjort, at en svensk mand ikke kan varetægtsfængsles, selv om han er sigtet for at have overtrådt den nye tiggerlov. Free/Rune Øgendahl, Ritzau/arkiv
Østre Landsret har afgjort, at en svensk mand ikke kan varetægtsfængsles, selv om han er sigtet for at have overtrådt den nye tiggerlov. Free/Rune Øgendahl, Ritzau/arkiv

En svensk statsborger, der søndag som den første efter en lovændring blev varetægtsfængslet for »utryghedsskabende« tiggeri i det offentlige rum, er blevet løsladt af Østre Landsret.

Landsretten finder ikke, at hans adfærd var utryghedsskabende. Det er i strid med EUs opholdsdirektiv at varetægtsfængsle ham.

Anklagemyndigheden på den københavnske vestegn ønsker at benytte den nye lov til at få svenskeren, der er af polsk afstamning, idømt 14 dages ubetinget fængsel.

Manden, der er 49 år, blev anholdt lørdag formiddag foran en Meny-forretning i Bagsværd med et tomt papkrus. Her havde en blomsterhandler, der ligger ved siden af Meny, bedt ham om at forlade stedet.

Da han nægtede, blev politiet tilkaldt.

Politiet har flere gange over det sidste år været i kontakt med manden om tiggeri. Så sent som 20. juni blev han på Nordhavn Station advaret om, at tiggeri er ulovligt.

Dagen efter trådte skærpelsen af loven imod tiggeri i kraft.

Den betyder dels, at en person kan dømmes uden advarsler, dels at tiggeri ved bestemte offentlige steder såsom en gågade eller et supermarked betragtes som en skærpende omstændighed.

I et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blev manden varetægtsfængslet til 6. juli, hvor hans sag skal for retten.

Hans forsvarer kærede afgørelsen til Østre Landsret, som torsdag har bestemt, at han skal løslades.

»Landsretten mener ikke, at hans adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og derfor er det i strid med EU's opholdsdirektiv at varetægtsfængsle ham,« siger hans forsvarer, Lene Østerberg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.