Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsret skal afgøre sag om bostedsdrab

Det var onde stemmer i hovedet på en psykisk syg mand, der blev afgørende for sagen om drabet på sosu-assistenten Vivi Nielsen. 31-årig blev kendt skyldig.

Det sidste ord er endnu ikke sagt i sagen om drabet på den 57-årige social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen, som blev stukket i ryggen af en 31-årige mand på bostedet Lindegården 25. marts sidste år.

Manden blev tirsdag i Retten i Roskilde kendt skyldig i drab og idømt en anbringelsesdom på en psykiatrisk afdeling.

Men den psykisk syge mand ankede dommen på stedet, og derfor skal sagen videre til landsretten. Ifølge den dømtes forsvarsadvokat, Anders Rhode, burde sagen aldrig være blevet behandlet som en drabssag, men som en voldssag.

- Vi anker, fordi min klient hele tiden har nægtet, at han havde til hensigt at dræbe Vivi Nielsen.

- Man kan dømme ham for at have stukket med en kniv, og det har haft nogle rigtig, rigtig uheldige følger. Men det er ikke en drabssag, siger advokaten.

Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at den 31-årige hørte stemmer, som bad ham om at dræbe.

Men ifølge forsvarsadvokaten betyder det ikke, at det også var den 31-åriges vilje at slå ihjel.

Ifølge anklager Marie Elvekjær Hansen hænger den forklaring dog ikke sammen.

- Det er jo i bund og grund rigtig frygteligt, at man kan være så syg, at man slår et andet menneske ihjel, fordi stemmer siger, at man skal gøre det. Men det ændrer jo ikke ved, at han havde den onde vilje til at slå ihjel, fordi stemmerne bad ham om det, siger hun.

Ifølge retten måtte den nu dømte mand have vidst, at det var sandsynligt, at Vivi Nielsen ville dø af knivstikket. Derfor blev han dømt for drab.

Vivi Nielsen mistede livet, da hun blev stukket ned bagfra med en kniv på 23 centimeter, imens hun befandt sig alene i bostedets medicinrum langfredag sidste år.

Flere ansatte på bostedet have et par dage inden set, at den 31-årige mand var i besiddelse af en kniv, som ikke tilhørte bostedet.

Kniven blev dog ikke fundet under en ransagning og viste sig senere at være gemt i et buskads.

Manden skal sidde varetægtsfængslet på en psykiatris afdeling, indtil sagen begynder i landsretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.