Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsret gentager usædvanligt hård straf til bandefolk

To bandemedlemmer fra Aarhus bliver ramt hårdt af lovstramninger. Begge udvises til Afghanistan.

Som nogle af de første er to mænd med tilknytning til banden Loyal To Familia mandag blevet ramt af en skærpet lovgivning om våbenbesiddelse.

De to mænd straffes med fængsel i henholdsvis fem år og tre måneder samt fem år for forsøg på at komme i besiddelse af to skydevåben.

Dommen indebærer desuden, at mændene, Masihullah Ghafory og Mohammad Zameer Khairi, skal udvises til hjemlandet Afghanistan.

Dermed holder Vestre Landsret fast i de domme, som Retten i Aarhus afsagde tidligere i år.

Landsretten finder det bevist, at de to mænd 7. juli i fjor havde til hensigt at komme i besiddelse af en revolver og en pistol, der var gemt i en tagrende ved Familieskolen i Tilst.

Men de to mænds plan blev forpurret af politiet.

Østjyllands Politi havde forinden fået et anonymt tip om de gemte våben, og ordensmagten havde erstattet våbnene med en hæftemaskine.

Samtidig havde politiet opsat overvågningsudstyr, så man kunne komme på sporet af, hvem der skulle have våbnene.

Det er politiets opfattelse, at de to bandefolk, der begge er i 20'erne, skulle bruge våbnene som led i en verserende konflikt med en bande i Brabrand.

Det var en konflikt, der for alvor blussede op i forsommeren sidste år, og som i flere tilfælde førte til skudepisoder og voldelige konfrontationer.

Umiddelbart inden episoden ved Familieskolen var loven blevet skærpet.

Dels blev minimumsstraffen for besiddelse af skydevåben hævet fra fængsel i et år til to år.

Dels kan straffen fordobles i forhold til det normale i sager om våben, hvis forbrydelsen indgår i en voldelig konflikt mellem eksempelvis bander.

Begge de dømte har under sagen nægtet sig skyldige. I forbindelse med dommen i byretten anførte forsvarsadvokat Berit Ernst, at straffen efter hendes mening var "skudt langt over målet".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.