Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsret frifinder 20-årig for deling af sexvideo

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

En 20-årig kvinde fra Aarhus er onsdag blevet frifundet ved Vestre Landsret for at have delt en omstridt sexvideo.

Kvinden blev 14. marts ved byretten idømt syv dages betinget fængsel ved Retten i Aarhus.

Men den dom har landsretten nu omstødt.

Dommere og domsmænd lægger vægt på kvindens forklaring om, at hun ikke så videoen i detaljer, før hun delte den med en klassekammerat.

Derfor kunne hun ikke vide, at de medvirkende personer blot var 15 år.

Den tiltalte forklarede i retten, at hun var medlem af en gruppechat på beskedtjenesten Messenger.

En fra gruppen delte videoen med hende og 15 andre fra klassen en novemberaften 2016.

Kvinden forklarede, at hun kun så ganske lidt af videoen.

»Det var ikke noget for mig. Jeg har højst set ét sekund af videoen,« forklarede hun i retten.

Alligevel valgte hun at dele videoen med en klassekammerat, som ikke var medlem af gruppechatten.

Hun gjorde det, fordi hun gerne ville holde ham orienteret om, hvad der foregik i fællesskabet.

Anklager Rikke Holm Simonsen gik efter en skærpet straf og ville have vekslet syv dage til 30 dages betinget fængsel.

»Jeg er overrasket over dommen. Det er en konkret bevisvurdering, landsretten har foretaget.«

»Vi må tage til efterretning, at flertallet af de voterende vurderer, at hun ikke har haft forsæt til at begå noget strafbart,« siger anklager Rikke Holm Simonsen.

Flere end 1000 unge er sigtet for at have delt en eller flere sexvideoer med de to 15-årige. Videoerne stammer fra 2015 og er blevet heftigt delt på sociale medier.

Anklagemyndigheden har udvalgt ni prøvesager, der skal være en retningspil for strafniveauet i de mange sager, der venter i bunken.

Otte af sagerne er blevet afgjort ved byretten, og her er det endt med betingede straffe mellem syv og 40 dage.

I to sager har landsretten ændret domme for børneporno til domme for blufærdighedskrænkelse.

Det er en mindre lovovertrædelse, som har udløst bødeforlæg på 2500 kroner.

Landsretten har behandlet fem af prøvesagerne. Onsdagens afgørelse er den første, hvor den tiltalte bliver pure frifundet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.