Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsret fængsler mand i sag om folkedrab

Forsvarer for 49-årig ser flere mystiske omstændigheder i sag om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Arkivfoto fra Mukaruka-lejren, hvor tusinder af flygtninge fra Rwanda var indkvarteret under urolighederne i 1994, hvor 800000 mennesker mistede livet på 100 dage.
Arkivfoto fra Mukaruka-lejren, hvor tusinder af flygtninge fra Rwanda var indkvarteret under urolighederne i 1994, hvor 800000 mennesker mistede livet på 100 dage.

En familiefar fra Nordsjælland skal blive i sin celle i Vestre Fængsel, fordi han kræves udleveret i en sag om folkedrabet i Rwanda.

Østre Landsret har i en kendelse varetægtsfængslet den 49-årige mand, der kom til Danmark i 2001 og søgte om asyl.

Der er risiko for, at han vil forsøge at påvirke vidner i sagen, mener dommerne. Desuden kan han tænkes at ville stikke af fra den kommende straffesag i Rwanda, lyder det.

I et retsmøde onsdag protesterede hans forsvarer, advokat Bjørn Elmquist, imod varetægtsfængsling.

- Der er flere mystiske omstændigheder, sagde advokaten blandt andet - og luftede en teori om, at sagen kan være rejst som en hævnakt, fordi han tidligere har vidnet til fordel for andre personer, der har været tiltalt for deltagelse i folkedrabet.

I 1994 blev cirka 800.000 mennesker slået ihjel i løbet af blot 100 dage. Ofrene var hovedsagelig tutsier og moderate hutuer.

Den 49-årige nægter sig skyldig. Nu skal Rigsadvokaten afgøre, om manden skal udleveres.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.