Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsret: 12 års fængsel for drab på ekskæreste

Vestre Landsret er enig med byretten og har stadfæstet 25-årig mands dom for drabet på Kamilla Hantusch.

Vestre Landsret har torsdag stadfæstet byrettens dom på 12 års fængsel og udvisning af Danmark til 25-årige Samayullah Mohammad Asef for drab på sin ekskæreste.

Samayullah Mohammad Asef blev i sommer dømt ved Retten i Sønderborg.

Anklager Lisa Gjessing ønskede en fængselsstraf på 13 år og udvisning for bestandig.

Mandens forsvarer, advokat Anders Rohde, mente ellers, at det bør være en formildende omstændighed, at parret fik et barn, men det var nævningene ikke enige i.

Manden kom til Danmark fra Afghanistan som niårig.

Kamilla Hantusch fra Padborg blev meldt savnet af politiet, fordi hun tilsyneladende forsvandt på vej til sit hjem i Padborg 19. juli 2014.

Politiet appellerede til borgerne om hjælp, og eftersøgningen stod på i flere dage og var særdeles omfattende. Hurtigt fik politiet mistanke om, at hun havde været udsat for en forbrydelse.

Efter ti dage blev liget fundet ved en rasteplads. Det 21-årige offer var blevet kvalt, viste det sig.

Kort før drabet havde Kamilla Hantusch gjort forholdet forbi, og hun var begyndt at se en anden mand.

Hun blev nødt til at opfinde dækhistorier, fordi Samayullah Mohammed Asef konstant ønskede at kontrollere hende, kom det frem under sagen i byretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.