Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landmænd i demonstration mod randzonelov

Den første retssag om den omstridte randzonelov begynder i Holstebro i dag. Utilfredse landmænd vil køre i traktordemonstration gennem byen.

Der bliver skrevet historie i Holstebro onsdag, når den første retssag om randzoners lovlighed omsider skal for retten.

Retssagen, hvor den tidligere gårdejer Povl Blak Bojer fra Snedsted i Thy står i centrum, fordi han nægter at lave de randzoner, staten kræver, skal afvikles ved Retten i Holstebro onsdag og torsdag. Sagens udfald regnes for at kunne danne præcedens i andre randzone-sager, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Loven siger, at landmænd laver randzoner på ni meter langs vandløb og søer på landet, men det er i strid med selve Grundloven, mener landmændene.

Det er ikke kun Povl Blak Bojer, der som den eneste er utilfreds med randzonerne. Mange andre landmænd er alt andet end tilfredse, og det har de i sinde at vise ved at demonstrere i Holstebro.

De kører onsdag formiddag gennem byen i en traktorkonvoj i retning af Gråkjær Arena, hvor Bæredygtigt Landbrug holder fagligt møde.

Organisationen opfordrer landmænd over hele landet til at markere deres utilfredshed med randzoneloven.

»Hvis man ikke har mulighed for at deltage i selve traktordemonstrationen, fordi man bor for langt væk, er man meget velkommen til at køre traktoren ud til vejen og tænde for rotorblinket og bruge hornet, når retssagen begynder,« siger Lars Larsen, initiativtager til demonstrationen, til baeredygtigtlandbrug.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.