Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læringsmål kan gøre små børn markant bedre til tal og sprog

Forsøgsresultat viser et uudnyttet potentiale for at styrke børnenes læring i vuggestuerne, mener professor.

Hvis vuggestuerne arbejder systematisk med, hvad børnene skal lære, kan det give dem en forbedring på 50 procent i matematik og øge det generelle ordforråd med 30 procent, viser et ny forsøg ifølge Politiken (arkivfoto). Free/Colourbox.com
Hvis vuggestuerne arbejder systematisk med, hvad børnene skal lære, kan det give dem en forbedring på 50 procent i matematik og øge det generelle ordforråd med 30 procent, viser et ny forsøg ifølge Politiken (arkivfoto). Free/Colourbox.com

København. Børn i alderen fra halvandet til tre år kan forbedre deres sproglige og matematiske evner, hvis vuggestuerne arbejder systematisk med, hvad børnene skal lære.

Det er resultatet af et ny forsøg, skriver Politiken tirsdag.

Forsøget er lavet over 20 uger og viser, at systematik kan give en forbedring på 50 procent i matematik og øge det generelle ordforråd med 30 procent.

I alt har 2000 børn fra 88 vuggestuer i København, Odense, Albertslund, Brøndby og Frederikssund været med i forsøget.

Det er TrygFondens Børneforskningscenter under Aarhus Universitet, som står bag forsøget.

- Der er virkelig et uudnyttet potentiale for at styrke børnenes læring i daginstitutionerne, siger Dorthe Bleses, der er professor på centret, til Politiken.

Den ene gruppe i forsøget med cirka 1000 børn gik i vuggestue, som de plejer.

I den anden gruppe havde børnene ugentlige læringsmål og fire aktiviteter om ugen med fokus på sprogudvikling og matematisk forståelse gennem dialog.

Eksempelvis arbejdede børnene med følelser, hvor de så på billeder af ansigter, så sig selv i spejlet og lærte abstrakte ord som "vred" og "glad".

De lærte at genkende tal og former og lærte nye ord, men ikke som udenadslære. Og de lærte at føre en længere samtale.

I forhold til kontrolgruppen blev børnene markant bedre. Det viser kontrolmålinger før og efter.

I Kommunernes Landsforening (KL) vækker forsøget glæde hos Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Hun opfordrer lokalpolitikere til at "dykke ned i, hvordan de bedst kan implementere forsøgets anbefalinger", siger hun til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.