Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lærernes formand ser fremskridt for første gang i fem år

Lærernes arbejdstid er til reel forhandling. Det er en glædelig forandring efter års stilstand, mener formand.

Formand for Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen ser nu fremskridt nok i forhandlingerne med kommunerne til, at der kan forhandles for alle fagforeninger. Scanpix/Keld Navntoft
Formand for Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen ser nu fremskridt nok i forhandlingerne med kommunerne til, at der kan forhandles for alle fagforeninger. Scanpix/Keld Navntoft

Lærernes Centralorganisation oplever, at der for første gang i fem år er gang i en reel forhandling om lærernes arbejdstid med Kommunernes Landsforening i overenskomstforhandlingerne.

Derfor har organisationen givet grønt lys for, at resten af de offentlige ansattes fagforeninger kan begynde forhandlinger. Fortsatte forhandlinger har været betinget af, at lærernes følte sig reelt lyttet til.

»Der ligger nu konkrete tekster på bordet, som vi forhandler ud fra. Jeg forstår godt, hvis folk tror, at det er sådan, det er i alle forhandlinger.«

»Men vi nåede aldrig dertil i forhandlingerne i 2013 og 2015. Vi forsøgte den ene gang efter den anden at komme med forslag. Men vi fik gang på gang at vide, at der var en politisk beslutning om, hvordan reglerne skulle være, så de var ikke til forhandling.«

»Det er jo helt forkert. Vi skal jo ikke have vores arbejde reguleret af en lov, men ved en aftale som alle andre i den offentlige sektor,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation.

Striden bunder i konflikten i 2013. Her krævede en større folkeskolereform en revision af lærernes arbejdstidsregler. Det kunne fagforeningerne, kommunerne og staten ikke blive enige om.

Det endte med en lockout af lærerne og et regeringsindgreb, der opløftede et mæglingsforslag til lov. Det skete til stor frustration og vrede for lærerne.

For at bringe arbejdstiden tilbage i forhandlingerne aftalte alle de offentlige fagforeninger, at reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid var en forudsætning for alle overenskomstforhandlinger.

De reelle forhandlinger mener Lærernes Centralorganisation altså nu er i gang.

»Vi har hele tiden stillet som krav, at der var reelle forhandlinger. Altså forhandlinger med substans. Man kan holde rigtigt mange møder, men for at få en aftale, skal man drøfte reelle forslag.«

»Erfaringerne fra 2013 og 2015 var, at der blev holdt frygteligt mange møder, men vi nåede aldrig til at forhandle reelle forslag.«

»Nu er vi i gang. Vi er langt fra i mål, men vi er i gang. Der er en kæmpe udfordring stadigvæk,« siger Anders Bondo Christensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.