Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lærerformand: Skolegang skal indrettes mere til drenge

Drenge staver dårligere end pigerne i folkeskolen. Måske har vi indrettet folkeskolen for meget på pigernes præmisser, lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

De danske drenge staver dårligt. Det kan skyldes, at folkeskolen er indrettet på pigernes præmisser, siger lærerformanden.
De danske drenge staver dårligt. Det kan skyldes, at folkeskolen er indrettet på pigernes præmisser, siger lærerformanden.

Stavning. Læsning. Koncentration.

Det er tre ingredienser, der er vigtige, hvis man skal klare sig godt i folkeskolen. Men på flere af de parametre halter drengene efter pigerne.

Derfor er der ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, behov for at indrette skolen mere til drenge.

»Pigerne klarer sig bedst i grundskolen både i folkeskolen og de frie skoler. Så vi skal have en snak om, om der er blevet lavet en skole, der mere henvender sig til pigerne end til drengene,« siger han.

Et af de steder, hvor det kniber for drengene er i forhold til at stave. Faktisk ligger 41 procent af drengene ifølge Berlingske i den svageste tredjedel, når det handler om at stave korrekt. For pigerne er det kun 29 procent.

Og selv om stavning kan lyde som en lille ting, er det faktisk ganske afgørende, lyder det fra formand for fællesbestyrelsen i Dansklærerforeningen, Jacob Buris Andersen.

»Det kan få indflydelse på, hvad man kan senere hen i livet i forhold til arbejde, uddannelse og kommunikation med det offentlige,« siger han.

Hvis man sammenligner afgangsprøverne fra 1978 til i dag, staver eleverne i dag syv procent dårligere end forældregenerationen ifølge Berlingske.

En af forklaringerne på, at stavefærdighederne bliver dårligere, er blandt andet måden at lære på, mener Jacob Buris Andersen.

»Der kommer tit undersøgelser, der viser, at vi staver dårligere. Men hvis man undersøgte færdighedsregning, vil vi sikkert også klare os dårligere. Det samme billede vil der være, hvis man undersøgte paratviden i geografi. Det skyldes blandt andet, at vi bruger tid på at lære noget andet i fagene end for 30 år siden,« siger han og uddyber:

»For manges fags vedkommende er der fokus på projektarbejde. I danskfaget er der mere fokus på at kunne forstå tekster og skrive tekster i forskellige genrer. Der er fokus på medier, som vi ikke havde for 40 år siden. Der findes nogle områder og prøver, der ikke eksisterede førhen,« siger Jacob Buris Andersen.

Og den vurdering deler Anders Bondo Christensen.

»Vi skal have undersøgt, om bogliggørelsen af skolen med de ting, vi måler i PISA-undersøgelser og så videre, er et miljø, hvor piger trives bedre end drenge,« siger lærerformanden og uddyber:

»Det skal drøftes, hvordan vi kan lave en skole, som drengene også føler er spændende,« siger han.

Anders Bondo Christensen fortæller, at han har nævnt problematikken over for undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Men ministeren mener, at folkeskolereformen netop øger drengenes muligheder for at klare sig godt. Hun anerkender dog, at der er behov for at holde øje med, om drengene kommer på omgangshøjde med deres klassekammerater af hunkøn.

»Vi kunne se, at op mod en sjettedel af dem, der afslutter folkeskolen ikke havde basale færdigheder. Det er derfor, at vi har givet flere timer i dansk og matematik med reformen. Samtidig har vi lagt op til varieret undervisning, fordi vi ved, at drenge måske ikke egner sig til at sidde stille, men skal ud at brænde noget krudt af,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.