Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lærerforening har brug for forældre i kamp mod mobning

Lærerne ser opgaven i at sikre god trivsel som deres, men de har brug for hjælp, siger Danmarks Lærerforening.

ARKIVFOTO: Forældremøde på Nærum Amtsgymnasium. Lærerne har, af alle faktorer, størst indflydelse på elevens trivsel, viser undersøgelse. Lærerforeningen er helt enig, men udtaler at lærere og forældre må hjælpe hinanden.
ARKIVFOTO: Forældremøde på Nærum Amtsgymnasium. Lærerne har, af alle faktorer, størst indflydelse på elevens trivsel, viser undersøgelse. Lærerforeningen er helt enig, men udtaler at lærere og forældre må hjælpe hinanden.

København. Lærerne har klart det største ansvar for at sikre, at børn har det godt i skolen og at mobning ikke findes. Men de kan ikke gøre det uden forældrenes hjælp.

Det fortæller næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange efter en ny undersøgelse har vist, at trivsel er øverst på listen over ting forældre kerer sig om op til første skoledag.

Undersøgelsen viser også, at langt over halvdelen af forældrene føler, at de har et medansvar.

- Vi genkender, at forældrene har et stort fokus på dette her. Og vi genkender heldigvis også, at forældrene gerne vil støtte op om indsatsen for at skabe et godt miljø i klassen.

- Det er noget mange skolebestyrelser har stort fokus på, og det er rigtigt godt, siger Dorte Lange.

Undersøgelsen, der er foretaget af Mary Fonden og Red Barnet viser, at forældrene mener, at lærerne har det største ansvar. Det er Danmarks Lærerforeningen helt enige i.

- Forældrene er ikke på skolen, så det helt rigtigt, at det er skolens og lærernes opgave at sikre det gode miljø.

- Men vi kan ikke gøre det uden at forældrene bakker op om det. Derfor er samarbejdet mellem skole og forældre utroligt vigtigt, siger Dorte Lange.

Forældrenes hjælp er ikke blevet mindre vigtig siden folkeskolereformen, siger Danmarks Lærerforeningen. Ifølge Dorte Lange underviser lærerne nu over en tredjedel mere og er blevet 14 procent færre siden reformen.

- Det betyder, at en meget større del af lærerens tid foregår i klasselokalet.

- Den tid, der tidligere blev brugt på at forberede en spændende undervisning, der kunne bjergtage eleverne, og ikke mindst den tid, hvor lærerne kunne samarbejde med forældrene, er blevet mindre, siger Dorte Lange.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.