Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lærere: Hård skolestart for de umodne legebørn

Det er en rigtig dårlig idé, at skolereformens lange skoledage falder sammen med stadigt mere restriktive regler for at lade umodne børn vente med at starte i skole, mener lærerne. Forskning kan ikke sige, hvad der på langt sigt er bedst for børnene.

Arkivfoto. Det er en rigtig dårlig idé, at skolereformens lange skoledage falder sammen med stadigt mere restriktive regler for at lade umodne børn vente med at starte i skole, mener lærerne. Forskning kan ikke sige, hvad der på langt sigt er bedst for børnene.
Arkivfoto. Det er en rigtig dårlig idé, at skolereformens lange skoledage falder sammen med stadigt mere restriktive regler for at lade umodne børn vente med at starte i skole, mener lærerne. Forskning kan ikke sige, hvad der på langt sigt er bedst for børnene.

De har alle dage været der. De umodne børn, der bare har lyst til at lege dagen lang og slet ikke er klar til at sidde stille og lære at læse, skrive og regne på det tidspunkt, hvor børn normalt starter i skole. Men på en kort årrække er vores håndtering af disse børn ændret dramatisk.

Andelen af børn, der får udsat deres skolestart er raslet ned fra 21 procent i 2004 til seks procent i 2016.

Det er sket, selv om skoledagen med folkeskolereformen er blevet en time eller to længere for de mindste skolebørn. De to ting hænger slet ikke sammen, lyder meldingen fra næstformand Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening.
»Det er børns liv og fremtid, det handler om. I skolen forventer vi, at de kan en masse ting selv, når de starter. Det kræver modenhed at kunne koncentrere sig så længe, og de yngre børn er ikke godt nok rustet til den lange skoledag,« siger Dorte Lange.

Det er blevet sværere for forældre at få lov til at udsætte skolestarten for deres børn. I flere kommuner kræver det en vurdering af PPR-psykologerne, hvis udsat skolestart skal bevilges.
»Det er fint, at et barn kan få udsat skolestart, hvis PPR mener, at der er tale om koncentrationssvigt eller andre problemer. Men et barn kan jo godt være ganske normalt, selv om det er lidt umodent og har brug for at lege i længere tid, inden det skal gå i skole seks timer om dagen. Det, synes jeg, vi skal have plads til,« siger Dorte Lange.

Men er det mere rigtigt, at hvert femte barn skal vente med at komme i skole?
»Jeg ved ikke, om det er mere rigtigt, at det er hvert femte barn. Man er nødt til at vurdere det enkelte barn,« mener Dorte Lange.
Danmarks Lærerforening har regnet ud, at eleverne med skolereformen har fået 36 procent mere undervisning, men at der i samme periode er blevet 14 procent færre lærere. De yngste skolebørn går i skole seks timer dagligt.

I december oplyste Skive Kommune, at der ikke skal være nogen skoleudsættelser i kommunen fra skoleåret 2018/19, mens antallet skal være halveret til næste skoleår. Til sammenligning fik 37 små skibonitter lov at vente et år med at gå i skole til skolestart i 2016. Den ny målsætning giver kommunen en besparelse på 130.000 kroner det første år og herefter 260.000 kroner om året. Efter flere lokale protester oplyste kommunen dog, at der altid vil blive foretaget et skøn om, hvad der er bedst for barnet, hvis et barn har et specifikt behov.

»En lang skoledag kan være en gave«

I 2015 viste to undersøgelser fra SFI og Rockwool Fonden, at det i de første skoleår er en fordel for børnene at tilhøre de ældste i klassen, men at disse fordele forsvinder, inden barnet forlader grundskolen.
SFI-direktør Agi Csonka, der er formand for Rådet for Børns Læring, ved ikke, om det er godt eller skidt, at langt færre børn i dag udsætter skolestarten.
»Det kan godt være, at daginstitutioner er blevet bedre til at gøre børnene klar til at gå i skole, og det kan også være, at skolerne er blevet bedre til at rumme forskellige børn. Men det kan også skyldes, at det er en tendens i tiden, at børn skal i skole så tidligt som muligt,  og at man dermed også får sendt for mange børn for tidligt af sted. Men vi ved meget lidt om det, og derfor er det svært at sige, om det er en god eller en dårlig udvikling,« siger Agi Csonka.

Siden 2014 er skoledagen blevet meget længere. Hvordan passer det sammen med de meget yngre skolestartere?
»Det kommer an på, hvor gode skolerne er til at gøre skoledagen varieret og tilpasse undervisningen til meget forskellige børn. Hvis der er kompetencer og ressourcer til at skabe motiverende og varieret undervisning, kan en lang skoledag være en gave, for den giver bedre mulighed for at tilpasse undervisningen til børnenes behov. Men hvis der er tale om meget traditionel undervisning i lang tid ad gangen, vil det være et problem for de fleste børn og især for de yngste,« siger Agi Csonka.

Skolestartsalderen blev i 2009 nedsat fra syv til seks år, da Folketinget gjorde børnehaveklassen obligatorisk. Mange kommuner benyttede lejligheden til at gøre det sværere end hidtil at udsætte skolestarten ved blandt andet at kræve en PPR-vurdering af barnet. Opstramningen gav en besparelse, fordi en skoleplads er billigere end en plads i børnehave. Men samtidig er kommunerne også af den holdning, at skolerne skal kunne rumme alle børn – også de umodne - og at daginstitutionerne i samarbejde med forældrene skal være bedre til at forberede børnene til skolen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.