Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lænsende links og filer: Sådan kan du også blive hacket

Undgå at blive udsat for tekniske trick og menneskelig manipulation, der kan rippe dig for oplysninger gennem din computer og telefon.

Hold alt opdateret på telefonen og computeren - især operativsystemerne. Free/Colourbox
Hold alt opdateret på telefonen og computeren - især operativsystemerne. Free/Colourbox

De fleste ved efterhånden, at man ikke skal klikke på et fremmed link eller åbne en fil fra en ukendt afsender.

Men der findes også andre måder, man kan blive hacket på.

Her beskriver it-sikkerhedschef Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, hvilke andre metoder man blandt andet skal være opmærksom på, at man kan blive hacket gennem.

1) Drive-by attack

Et link eller en vedhæftet fil er ofte de to måder, man bliver kompromitteret på, men man kan også få ubudne elektroniske gæster gennem et såkaldt drive-by attack, forklarer Henning Mortensen.

Elektroniske drive-by attack kan ske, når man besøger en hjemmeside med indlejret skadelig kode eksempelvis i bannerreklamer, uden at man aktivt klikker på noget.

»Hvis der i strømmen af bannere er et banner med skadelig kode, der er indlejret på hjemmesiden, kan der nogle gange ske det, at man kan blive kompromitteret, fordi banneret loader den skadelige kode på ens computer,« forklarer Henning Mortensen.

Derfor er det uhyre vigtigt, at man har opdateret sin telefon, iPad og computer.

Det er ligeså vigtigt, uanset om opdateringen er til styresystemet, browseren, plug-ins, programmer og tredjepartsprogrammer.

Hackere kan nemlig skrive et stykke skadelig kode, der udnytter sårbarheden, og dermed kan passere det softwarehul, der har åbnet sig, inden man får installeret den nye opdatering.

Slå derfor automatiske opdateringer til, så man er sikker på, at det bliver gjort.

2) Orme

Elektroniske orme er så snedige, at de udnytter sikkerhedsbrister i operativsystemet eller browseren og sniger sig ind i computeren og telefonen den vej igennem for at udnytte informationer.

»Orme er skadelig kode, der går ud på nettet og leder efter sårbare enheder. Som regel kræver det en aktivitet fra brugeren, men ikke altid nødvendigvis,« advarer Henning Mortensen.

Her lyder det klokkeklare råd: Opdatér alt på computeren og telefonen med det samme, så man forskanser sig så godt som muligt.

3) Social engineering

Denne hackermetode har intet med computerteknik at gøre, men handler derimod om manglen på skepsis og sund fornuft.

Gennem metoden, som også har tilnavnet Nigeria-breve, indgår modtageren i en tilsyneladende uskyldig kommunikation med afsenderen, fortæller Henning Mortensen.

»Men via social engineering bliver man overtalt til at overføre penge til et eller andet formål,« forklarer han.

Det kan også være, at personen lokker med, at man har vundet en million eller udgiver sig for at være en velhaver, der vil overføre en betydelig sum penge til en, hvis bare man sender sine økonomiske oplysninger.

4) Phishing

Åbn ikke vedhæftede filer i e-mails, du får tilsendt uopfordret. Det gælder også, selv når det ser ud til, at man kender modtageren.

Vær også varsom med at klikke på links og følge anvisninger i e-mails, man får tilsendt uopfordret, lyder det også fra Rådet for Digital Sikkerhed.

Det kan være, man bliver udsat for phishing, hvor afsenderen af en mail kan fremstå at være en kilde med autoritet - for eksempel en myndighed eller en stor virksomhed.

»Hackere kan give sig ud for at være fra eksempelvis Nets og skrive, at ens dankort bliver lukket, hvis ikke man sender sine oplysninger,« siger Henning Mortensen.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.