Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lægestuderende: Fremdriftsreformen vil svække vores uddannelse

Det rammer de lægestuderendes mulighed for at få praktisk erfaring og opretholde motivationen gennem det lange studie, når fremdriftsreformen fra sommer vil forhindre dem i at tage lægevikariater på landets sygehuse.

Det vil ikke alene betyde lægemangel på flere sygehuse, når Fremdriftsreformen bliver rullet ud til sommer, det vil også svække medicinstudiet og måske tage motivationen fra flere studerende, lyder advarslen fra Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL.

»Det er helt sikkert en begrænsning af vores mulighed for at gøre os dygtigere,« siger formand for FADL, Kasper Gasbjerg, til Berlingske Nyhedsbureau.

Med fremdriftsreformen, som har til hensigt at reducere studietiden, vil muligheden for at vikariere blive begrænset. Ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) vil der forsvinde op mod 2.500 vikariater for læger, sygeplejersker og social- og sundhedspersonale, skriver Politiken.

»Lægevikariater er en af de ting, vi bruger, til at gøre os dygtigere, og vi bruger det til at få mulighed for at kigge op fra bogen og perspektivere hele den uddannelse, vi er i gang med. Til at sætte teorien i praksis. Og der er en hel masse, der vender tilbage fra de her vikariater endnu mere motiveret for at blive færdige med uddannelsen,« siger Kasper Gasbjerg.

Spørgsmål: Kan du frygte, at flere går død i studiet, når man ikke har muligheden for at komme ud i den virkelige verden og få genopfrisket, hvorfor det var, man ville være læge?

»Det kunne jeg godt frygte. Jeg kunne i hvert fald frygte, at i stedet for lysten til at fordybe sig, så blev det mere en maskinel fremdrift af de studerende, hvor man blot består eksaminer i stedet for at få lyst til at dygtiggøre sig, så man bliver den dygtige læge, når man er færdig,« siger de medicinstuderendes formand.

I Politiken advarer flere sygehuse mod, at fremdriftsreformen vil betyde, at de får svært ved at få dækket alle lægevagter. Og den frygt deler Kasper Gasbjerg:

»I dag tager mange studerende et lægevikariat efter 8. semester, hvor man dækker nogle basale lægefunktioner rundt omkring på hospitalerne. Man er typisk ude i tre til seks måneder. Jeg ved, at der er flere sygehuse i landet, hvor det at have lægevikarer udgør en stor del af vagtplanen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.