Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lægerne: Kig i patientjournal giver bedre behandling

Indblik i patienters sygdomshistorik kan være afgørende for, om patienter får ordentlig behandling, lyder det.

København: Som patient kan du ikke altid forvente, at en læge kan slå op i din patientjournal for at få adgang til din sygdomshistorik.

Det betyder, at lægerne ikke altid kan yde patienterne den bedste behandling, mener formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

- Det er væsentligt, at en læge har det bedste grundlag for at behandle patienten godt og sikkert, når lægen har en patient i behandling. Og med de nuværende systemer, er der altså tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, siger Andreas Rudkjøbing til Ritzau.

Ifølge Jyllands-Posten har flere læger den seneste tid fået påtaler eller løftede pegefingre af regionerne for at kigge i de elektroniske patientjournaler, selv om patienterne selv har ønsket det.

Ifølge sundhedsloven må lægerne nemlig ikke slå op i patientjournalerne, hvis ikke patienten er i aktuel behandling hos lægen.

Det betyder eksempelvis, at man som patient ikke kan gå til en speciallæge og bede denne om at kigge i sin journal og få et andet blik på sin sygdomshistorie.

Men der kan altså gemme sig nødvendig viden i journalerne, siger Andreas Rudkjøbing til Ritzau.

- Det er helt afgørende for en læge at vide, hvad patienten har fejlet tidligere og ved, hvilke behandlinger patienten har modtaget tidligere. Eller om patienten eksempelvis er allergisk over for antibiotika.

- Man bør derfor kigge på, om man inden for reglerne kan gøre adgangen til journaler lettere. Og alternativt se på om lovgivningen er på en måde, som muliggør at gøre det nemt for læger at få adgang til journaloplysninger på de patienter, som de har et behandlingsforhold til, siger han.

Lægeforeningen har igennem noget tid bedt regionerne om at kigge på, om det inden for lovens rammer kunne gøres nemmere for lægerne at få adgang til patienternes journaler.

- Det er en balancegang, for det er jo med sigte på at beskytte patienterne. Det har vi forståelse for. Men det må ikke være hindring for, at når en læge har en patient i behandling, at den læge har adgang til de relevante journaloplysninger, siger Andreas Rudkjøbing.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.