Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læger må ikke opkræve pjækkebøder

En lægeklinik i Holstebro har fået et rap over fingrene for at opkræve bøder af patienter, der ikke dukker op til tiden. Men det er slet ikke lovligt, påpeger formanden for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg.

Praktiserende læger må ikke stikke patienter en pjækkebøde, hvis patienterne udebliver fra de aftalte tider.

Det siger Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg og medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, til DR Nyheder.

Udmeldingen kommer på baggrund af en sag fra Holstebro, hvor en lægeklinik har uddelt pjækkebøder på 250 kroner til patienter, der ikke mødte op til den aftalte tid.

Men det er slet ikke lovligt, påpeger regionsrådspolitikeren.

»Der findes ikke lovhjemmel for det. Man har ikke noget grundlag for at tage et gebyr i almen praksis. Så det er ikke lovligt,« forklarer han til DR Nyheder.

Han mener også, at det går udover tillidsforholdet mellem læge og patient, når lægen udstikker bøder.

»Det er vigtigt, at lægerne har et meget tæt forhold til patienterne. Jeg er bange for, at gebyret kan skade dette forhold. Og gevinsten ved at undgå en udeblivelse eller to fra en patient til en konsultation på ti eller femten minutter er nok ikke stor nok til at opveje det,« siger Anders Kühnau.

Lægeklinikken i Holstebro havde på forhånd fået grønt lys af lægernes fagforening, Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Organisationens formand i Region Midtjylland, Karsten Svendsen, siger til DR Nyheder, at lægerne har haft den opfattelse, at det var i orden at opkræve bøderne.

Han bebuder, at lægerne nu vil tage det op i bestyrelsen for at få »lavet en ny udmelding til vore kolleger«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.