Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læger kræver handlingsplan mod kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme er et voksende problem, så der er brug for en handlingsplan på samme niveau som kræft og hjertesygdomme, lyder det fra Danmarks Lægeforening.

KOL, gigt, diabetes og demens. Fire eksempler på kroniske sygdomme, som stadig flere danskere lider af.

Det voksende antal kronikere kræver en handlingsplan fra central hold, lyder det fra Lægeforeningen, der mener, at man bør lade sig inspirere af de eksisterende handlingsplaner for kræft og hjertesygdomme. Forslaget er en del af lægernes vision for fremtidens sundhedsvæsnet.

»Stadig flere danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme. Men paradoksalt nok er patienter med den type alvorlige kroniske sygdomme ikke blevet prioriteret med politiske handlingsplaner, som vi har set det på kræft- og hjerteområdet, og det betyder desværre, at de ofte ikke får det bedste behandlingstilbud,« siger Lægeforeningens afgående formand, Mads Koch Hansen, i en skriftlig kommentar.

Han påpeger, at mere end en million danskere lider af gigt, 320.000 har diabetes, mens 200.000 trækkes med en kronisk lungesygdom.

»Handlingsplanerne skal sikre, at de kroniske patienter får en systematisk og effektiv behandling med udgangspunkt i den nyeste internationale viden om de enkelte sygdomsområder. De faglige miljøer skal involveres i arbejdet, så planerne kommer til at indeholde det, som giver mening for patienterne,« siger Mads Koch Hansen.

Hos Diabetesforeningen er man helt på linje med lægerne. Administrerende direktør Henrik Nedergaard påpeger, at 600.000 danskere vil lide af diabetes i 2025.

»For at kunne håndtere den enorme udfordring og sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling, er der behov for en samlet national handlingsplan for diabetes,« siger han i en skriftlig kommentar.

Et udbredt problem for patienterne er følgesygdomme. Hvis de blev opsporet tidligere, ville patienterne få et bedre liv, mens samfundet ville spare penge.

»Derfor skal de praktiserende læger styrkes, så de kan lave en mere målrettet opsporing i risikogrupper. Og samtidig skal vi have etableret diabeteshuse, hvor patienterne kan få alle deres kontroller og behandlinger under samme tag samme dag. Det vil forenkle og forbedre behandlingen, så vil vi i højere grad kan fastholde mennesker med diabetes på arbejdsmarkedet og derved både forbedre livskvaliteten og samfundets økonomi,« siger Henrik Nedergaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.