Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læger bøjer regler for stressramte

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby er bekymret over, at lægerne omgår regler om tilskud til stressramte.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil sammen med satspartierne kigge på reglerne om offentligt tilskud til stressramte. Scanpix/Keld Navntoft
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil sammen med satspartierne kigge på reglerne om offentligt tilskud til stressramte. Scanpix/Keld Navntoft

København. Flere læger omgår reglerne for at kunne henvise patienter med alvorlig stress til psykolog og dermed sikre de stressramte et offentligt tilskud, som de ellers ikke er berettiget til.

Det viser en rundspørge blandt praktiserende læger, som Politiken har foretaget.

- Det kan blive altoverskyggende til et punkt, hvor stressramte har brug for at tale med en psykolog, og der kan det være nødvendigt at omgå reglerne, siger praktiserende læge Jette Willendrup fra København til avisen.

Politiken har talt med 56 tilfældigt udvalgte deltagere. 24 af de praktiserende læger fortæller, at de alligevel har henvist stressramte patienter til psykolog, så staten betaler hovedparten af regningen.

Avisen skriver, at tre ud af fire af de adspurgte læger er utilfredse med, at stress ikke medfører tilskud.

Når det gælder psykologhjælp, har læger 11 henvisningskriterier, blandt andet incestofre, angst og depression, men stress er ikke et af dem.

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation, siger, at lægerne som udgangspunkt skal holde sig til reglerne.

- Vi gør det ikke med hovedet under armen. Vi gør det med det formål at hjælpe nogle mennesker, der har det skidt, siger han til Politiken.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det "bekymrende".

- Jeg er ikke i tvivl om, at de gør det for at hjælpe personer med alvorlig stress. Men det er uholdbart.

- Derfor er det også væsentligt, at vi forholder os til det, når satspartierne til efteråret skal genforhandle psykologordningen, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.