Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lægeflugt: Yderligere 22 læger siger op efter gebyr

Læger strømmer væk fra vagtlægeordningen, fordi de er utilfredse med et gebyr på 4000 kroner.

København. Onsdag er lægeflugten fortsat i regionernes lægevagtsordninger efter indførelsen af et årligt gebyr på 4000 kroner.

Til Ritzau fortæller vagtlægechef Gregers Hansen-Nord, at 22 læger i Region Sjælland onsdag har sagt deres job op.

Allerede tirsdag blev det oplyst, at 61 læger i Region Syddanmark havde valgt at ophøre i lægevagten, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed har pålagt dem det årlige gebyr.

Det tal er onsdag steget til 67, oplyser vagtlægechef Ole Holm Thomsen til Ugeskriftet.dk.

Desuden skal tre læger i Region Midtjylland ifølge formand for vagtudvalget Søren Svenningsen have sagt op.

I Region Nordjylland oplyser vagtlægechef Eddie Nielsen til Ugeskriftet.dk, at han indtil onsdag havde modtaget tre mails fra læger, som er fristet til at forlade vagtlægeordningen på grund af gebyret.

Men at han "bad dem klappe hesten" i forventning om, at der nok vil blive grebet ind mod det omstridte gebyr.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har sagt, at hun mener gebyret bringer vagtlægeordningen i fare.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil nu bede Styrelsen for Patientsikkerhed finde en løsning på problemet. Hvad det indebærer er endnu uvist.

Det er et flertal i Folketinget, der har besluttet at indføre gebyret som finansiering af et risikobaseret tilsyn.

Gebyret gælder selvstændige behandlingssteder, men det mener vagtlægerne ikke, de er.

Tilsynet blev vedtaget i 2016 og var en omlægning af det daværende tilsyn.

Der blev skruet op for tilsynet med behandlingssteder, som udgør en reel fare for patientsikkerheden og ned for faste, tilbagevendende tilsynsbesøg på eksempelvis private sygehuse og plejehjem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.