Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læge bortvist: Vil ikke på kursus i Sundhedsplatformen

En overlæge fra distriktspsykiatrien i Køge er ifølge DR bortvist, fordi han afviser kursus i nyt it-system.

Modelfoto.
Modelfoto.

Den første sag om bortvisning af en læge, der ikke vil på kursus i it-systemet Sundhedsplatformen, er på vej i Region Sjælland, skriver DR Sjælland.

Overlæge Ib Kollerup, der arbejder som specialist i autisme under distriktspsykiatrien i Køge, bekræfter over for DR, at han er bortvist, fordi han har nægtet at fuldføre de kurser, som regionen har pålagt ham.

Sundhedsplatformen er et nyt system, som er indført i Region Hovedstaden og skal indføres i Region Sjælland.

Det samler alle oplysninger om patienten i en elektronisk patientjournal.

Flere læger har offentligt luftet deres frustrationer over systemet, som de finder fejlbehæftet og meget tidkrævende.

Overlæge Ib Kollerup har taget initiativ til Facebookgruppen »Sundhedsplatformen - nej tak«, der har fået flere end 1700 medlemmer.

På sin Facebookside opfordrer han kollegerne i Region Sjælland til at følge sit eget eksempel, så Sundhedsplatformen ikke kan få den planlagte premiere ved midnat den 25. november.

Den opfordring tager formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, afstand fra.

Hun vil ifølge DR Sjælland ikke kommentere den konkrete sag, men understreger, at det er arbejdsgiverens ret at lede og fordele arbejdet.

Koncerndirektør i Region Sjælland, Lars Onsberg Henriksen, vil heller ikke kommentere den konkrete sag.

Han slår dog fast, at »det er en betingelse, at man har lært at bruge systemet for at være ansat i Region Sjælland«.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.