Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LA og S: Uvaccinerede børn skal samles i én daginstitution

Både i Danmark og Sverige overvejer politikere at gribe ind mod vaccine-skeptiske forældre ved at begrænse deres ret til frit at vælge daginstitution.

Alt for mange forældre undlader at få vaccineret deres børn mod bl.a. mæslinger. Det kan være til fare for andre børn og få den frygtede sygdom, der ellers har været på vej mod udryddelse, til at blusse op på ny.

Det er helt urimeligt, og derfor må der gøres noget.

Det mener flere politikere i både Danmark og Sverige, der nu lægger op til at gribe ind mod vaccine-skeptiske forældre ved at begrænse deres ret til frit at vælge daginstitution til deres uvaccinerede børn.

På Frederiksberg vil Liberal Alliance og Socialdemokratiet således nu have undersøgt muligheden for at samle børn, hvis forældre har valgt at droppe MFR-vaccinen, i én bestemt daginstitution for at reducere risikoen for, at de smitter mindre, endnu uvaccinerede børn i andre institutioner.

»Mæslinger er en hamrende farlig sygdom, som FNs sundhedsorganisation WHO har udtrykt frygt for er vej til at komme tilbage. Der er migrantstrømme fra lande, hvor man ikke vaccinerer, og herhjemme er der et stigende antal antivaccine-forældre. Derfor er vi nødt til at drøfte, hvad vi skal gøre ved dette problem, og det forekommer at være oplagt at gøre noget i forhold til daginstitutioner, hvor børnene opholder sig mange timer i døgnet,« siger rådmand Laura Lindahl (LA), der også sidder i Folketinget.

I det fælles udspil fra LA og S på Frederiksberg indgår også, at sundhedsplejerskerne skal være mere opsøgende i forhold til oplyse om vaccinationer, samt at der også skal være en øget oplysningsindsats generelt i forhold til vaccinationer i selvejende og kommunale institutioner samt på kommunens hjemmeside.

Udspillet kommer samtidig med, at der det seneste stykke tid er konstateret flere nye mæslinge-tilfælde i Danmark. Tre yngre mænd på Syd- og Midtsjælland har i løbet af august fået konstateret mæslinger, og læger i området er blevet opfordret til at være særligt opmærksomme på patienter med symptomer på mæslinger så som svær forkølelse med hoste, lysskyhed og høj feber – og senere også udslæt.

Der har også været en opblussen af mæslinge-tilfælde i flere andre europæiske lande, hvilket flere steder har ført til overvejelser om at begrænse eller blokere uvaccinerede børns adgang til daginstitutioner og skoler.

I Italien har regeringen fået vedtaget en ny lov, der kræver, at et barn skal have en række vaccinationer for at få lov at starte i skole. I Tyskland har lægeforeningen i Berlin og partiet CDU ligeledes foreslået, at forældre skal nægtes en daginstitutionsplads, hvis deres børn ikke er vaccineret mod mæslinger.

På det seneste er der også kommet udspil i Sverige, der sigter på at hæve vaccinations-tilslutningen. Libaralerne er kommet med et forslag om, at vaccination skal være et krav for frit at kunne vælge daginstitution. I stedet skal deres børn henvises til en bestemt daginstitution ud fra en vurdering af risikoen for smittespredning.

Politikere i både Danmark og Sverige, der nu lægger op til at gribe ind mod vaccine-skeptiske forældre ved at begrænse deres ret til frit at vælge daginstitution til deres uvaccinerede børn.
Politikere i både Danmark og Sverige, der nu lægger op til at gribe ind mod vaccine-skeptiske forældre ved at begrænse deres ret til frit at vælge daginstitution til deres uvaccinerede børn.

Forslaget møder stigende opbakning i Sverige og vækker også opmærksomhed herhjemme i regeringspartiet Venstre.

»Det er bekymrende, at der ikke er flere forældre, der vælger at lade deres børn vaccinere. Det svenske initiativ er interessant, og vi vil fra Venstres side følge erfaringerne,« siger sundhedsordfører Jane Heitmann.

I andre partier og i Lægeforeningen er der modstand mod indgreb af den type. Formanden for sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) »bryder sig ikke om at dele mennesker op på den måde«, og i Lægeforeningen tror næstformand Michael Dupont ikke, at det vil nytte i forhold de stærke modstandere af vacciner:

»Det er også tvivlsomt, om man reelt øger sikkerheden for de andre børn. Det virker mere til at være en straffeaktion.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.