Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinder nægter at ville tilslutte sig IS

Fire unge nægter sig skyldige i anklagen om at forsøge at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Det er første gang, at kvinder tiltales for det.

Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til alle fire, samt at de to mænd og den 22-årige kvinde udvises af Danmark. Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til alle fire, samt at de to mænd og den 22-årige kvinde udvises af Danmark. Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix

For første gang i Danmark er to kvinder blevet anklaget for at forsøge at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat og for at fremme den militante organisations arbejde.

Foruden de to kvinder, som er 18 og 22 år i dag, er også to mænd på 19 og 20 år tiltalt. Retssagen mod de fire unge mennesker begyndte torsdag ved Retten i Glostrup.

»Der er for alle fire fundet materiale med forbindelse til radikalt islam og Islamisk Stat,« sagde anklager Bo Bjerregaard i retten.

Kort før midnat 7. marts sidste år købte de unge flybilletter til Istanbul i Tyrkiet. Dagen efter mødtes de i Københavns Lufthavn i Kastrup for at tage afsted.

Men det var kun den 22-årige kvinde og de to mænd, som kom ombord på flyet. For den 18-årige kvindes forældre havde taget hendes pas, så hun måtte blive i Danmark.

I retten nægter de sig alle skyldige i anklagerne om at ville tilslutte sig Islamisk Stat. For de skulle blot på bryllupsrejse i Tyrkiet, forklarede den 20-årige mand.

»Vi skulle på bryllupsrejse,« sagde den tiltalte, som fire måneder forinden havde giftet sig med den i dag 18-årige kvinde.

De to unge kvinder fniste og smilede til hinanden i retten, da den 20-årige afgav forklaring. Ægteparret blev skilt, da han var varetægtsfængslet.

De to tiltalte mænd kender hinanden fra Aarhus, hvor de er vokset op. De er begge danske statsborgere, men den ene har marokkansk baggrund og den anden algerisk.

Tyrkisk politi anholdt de to mænd i Istanbul 17. marts. Her fandt betjentene to falske syriske id-kort med billeder, da mændene blev kropsvisiteret.

Den 22-årige kvinde, der er afghansk statsborger, tog bussen til den sydlige by Yayladagi, der grænser op til Syrien. Her blev hun anholdt 18. marts af politiet, som udleverede hende til Danmark.

De har alle tre siddet varetægtsfængslet siden marts sidste år. Den 18-årige kvinde blev anholdt i Danmark, men løsladt igen da kun på tidspunktet var 17 år. Hun er dansk statsborger.

Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til alle fire, samt at de to mænd og den 22-årige kvinde udvises af Danmark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.